Dejligt sommerhus i fan­ta­sti­ske na­tu­rom­gi­vel­ser

Hus-ID: BV354
Grønningen 14, Blåvand Strand og By
4 gæster
2 soveværelser
1 badeværelser
Husdyr: Kun hunde tilladt

Om­gi­vel­ser­ne er noget helt særligt her på Grønningen 14 i Blåvand. Dette dejlige sommerhus ligger nemlig lige på grænsen til den fri natur, så fra stuen og terrassen kan du skue ud over det åbne markland­skab ud mod Hvidbjerg Strand – og hvis du følger din egen vej, forlader du straks be­byg­gel­sen og har kursen mod Ho Klit­plan­ta­ge og halvøen Skal­lin­gen. Derfor er det næsten ga­ran­te­ret, at fa­mi­lie­med­lem­mer i alle aldre og selv hunden, hvis I har sådan én, vil elske at holde ferie her!

Velkommen indenfor
En stor del af ferien kan nemt gå med at stå foran stu­e­vin­du­et, for udsigten er betagende i alt slags vejr. Har du mest lyst til at blive inden døre, når du er færdig med at lade tankerne vandre, kan du krybe sammen med en kop varm te og en god bog i en af lænestolene – og fladskærms-tv’et kan også sørge for un­der­hold­ning, mens brændeovnen står klar til at sprede varme og ekstra hyg­ge­stem­ning. I det åbne køkken har du gode ar­bejds­for­hold, uanset om du vil lave avan­ce­re­de retter eller bare en hurtig snack, og når det er sengetid, kan du se frem til at sove godt på et af husets to værelser.

Nyd livet udenfor
På na­tur­grun­den skal du opholde dig på sydsiden af huset, når du vil suge det spektakulære landskab til dig. Men det kan nu også være dejligt at opholde sig i den nordlige og helt ugenerede ende af grunden – for eksempel hvis du får overtalt dine kære til at spille vikin­ge­spil eller andre havespil på græsstykket bag huset. Er du nærmere i humør til en siesta i en god liggestol, kan du slænge dig på husets dejlige træterrasse, der er godt skærmet af et læhegn. Og her er der selvfølgelig også mulighed for at grille, når dagen går på hæld, og naturens fugle gør klar til at un­der­hol­de jer med deres aftensang. I skuret er der plads til at parkere cykler eller en barnevogn, hvis det er aktuelt.

Kom tæt på de lokale op­le­vel­ser
Det er nemt at forstå, hvorfor Grønningen ofte bliver fremhævet som et af de dejligste steder at holde ferie i Blåvand. På den rolige grusvej ligger der kun en lille række af som­mer­hu­se, og mod syd strækker markerne sig ud mod de lave klitter ved Hvidbjerg Strand. Både med en hund og på egen hånd kan du se frem til mange skønne gåture i det naturskønne landskab, og hvis du har medbragt eller lejet en cykel, kan du nemt komme endnu længere omkring for eksempel til Ho Klit­plan­ta­ge og til Skal­lin­gen. Samtidig venter alle Blåvands tilbud ganske tæt på, uanset om du vil besøge Blåvand Zoo, opleve Tirpitz-museet eller ind til bymidten for at spise eller købe ind.

Husk, at du altid kan låne trækvogne hos os i Fe­ri­e­part­ner Blåvand. Du kan hente dem direkte på bureauet og returnere dem til os igen, når din ferie er vel overstået.

Andre faciliteter

4 voksne
2 stk husdyr
60 m² hus
Bygget i 1972
Renoveret i 2021
Udsigt over landskab

Rum

Ba­de­væ­rel­se
Køkken
Soverum : 2
Stue

Afstande

2,3 km til re­stau­rant
4,7 km til golfbane

Regler

Husdyr: Kun hunde tilladt
Opladning af elbil ikke tilladt
Rygning ikke tilladt

Inkluderet i prisen

  • For­sik­ring inklusiv

  • Rengøring inklusiv

Destination

Loading...

Feriepartner Blåvand

Feriepartner Blåvand

Blåvand har det hele: brede sandstrande, lækre spisesteder, spændende kultur, historisk vingesus og den vildeste natur på kanten til Vadehavet. Her kan du få den pause, du drømmer om, eller fylde dagene med sjove aktiviteter. Du er altid velkommen til at kigge forbi, hvis du mangler tips til oplevelser i lokalområdet. Vi gør vores bedste for, at din sommerhusferie i Blåvand bliver mindeværdig.

Feriepartner Blåvand

Lignende sommerhuse