Charmerende træhus i hjertet af Blåvand
Hus-ID: BV231Er I på udkig efter et feriehus med rolig og samtidig bynær beliggenhed, er dette rummelige og stemningsfulde træhus i hjertet af Blåvand et rigtigt godt bud.
Indretning
Man kan næsten føles sig hensat til en svensk skærgård, når man ankommer til bebyggelsen, hvor de fine træhuse ligger side om side i det kønne landskab. Det gode førstehåndsindtryk fortsætter indenfor, hvor I bliver mødt af lyse, indbydende rum med god loftshøjde og et charmerende interiør. Med hele 124 m2 under tag er her rigtigt god plads at brede sig på, og den åbne etageadskillelse forstærker oplevelsen af lys og luft. Husets hjerte er det store køkken-alrum med brændeovn og flotte, rustikke gulvklinker, hvor ferieturens samvær får optimale betingelser. I stueplan er der desuden et soveværelse og et badeværelse. På førstesalen finder I en stor repos samt to værelser og et toilet.
Udendørs
Fra opholdsrummet åbner fløjdøre op til den store terrasse, der følger husets facade mod syd og vest. Her får I et dejligt uderum, hvor I kan nyde solen og den friske luft i dagtimerne og tænde op i grillen og dække op til hyggelige middage, når dagen går på hæld.
Beliggenhed
Selvom bebyggelsen ligger helt fredeligt og ugeneret, er alle byens tilbud lige om hjørnet. I skal bare gå få skridt, så står I på Blåvands hovedgade, der i sommertiden summer af hyggelig feriestemning. Her er et rigtigt godt udvalg af butikker og spisesteder, og der er også gode muligheder for takeaway, hvis I vil spise hjemme på terrassen uden at skulle kokkerere selv. Får I lyst til en badetur, kommer I let til Blåvand Strand – en dejlig hvid sandstrand, som er børnevenlig med lavt vand og rolige bølger. Her kan I også gå lange ture langs vandkanten, og I kan i det hele taget se frem til storslåede naturomgivelser omkring Blåvand. Der er også en række fine attraktioner i nærområdet, som bestemt er et besøg værd – blandt andet kan vi anbefale Tirpitz-museet, Blåvand Zoo og Blåvandshuk Fyr.
GRATIS! Udlån af trækvogne, barnestole og barnesenge (kan hentes og afleveres på det nærmeste Feriepartner-bureau).
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Gratis adgang til aktiviteter
Fitnesscenter
Rengøring inklusiv
Forsikring inklusiv