Luksussommerhus nær Blåvand Strand – med poolafdeling, aktivitetsrum, udespa og lynhurtigt internet 1000/1000 mbit/s
Hus-ID: BV120Der er virkelig lagt op til en førsteklasses livsnyderferie på Ingridsvej 12. Dette flotte sommerhus er nemlig udstyret med et stort aktivitetsrum, en lækker poolafdeling og et herligt terrassemiljø med spa og sauna, og så er der ovenikøbet blot 350 meter til Blåvands dejlige badestrand.
Indretning
Inde i det stråtækte og særdeles velholdte sommerhus er atmosfæren lys og venlig – ikke bare i stueplan, men også på førstesalen. I alt på de to etager har I 250 m2 at brede jer på, og det betyder også, at 10 personer sagtens kan holde ferie sammen. Fire af sommerhusets fem soveværelser er placeret på førstesalen, der derudover byder på en skøn opholdsstue og et hyggeligt aktivitetsrum. Hvis I ikke bruger tiden heroppe på at spille bordfodbold og airhockey eller slappe af i sofaafdelingen, kan I samles i stueetagen – for eksempel til et lækkert måltid mad i spisestuen, der ligger i åben forbindelse med et veludstyret køkken. Et soveværelse og to badeværelser ligger også her i stueplan foruden poolafdelingen, hvor I kan benytte jer af saunaen, dampkabinen, spabadet og selve poolen.
Pool størrelse:
L 6,5m X B 2,95m X D 1,35m
Børnepool størrelse:
L 1,25m X B 1,25m X D 30cm
Udendørs
Luksustilværelsen kan også udspille sig i det fri på den store fliseterrasse, der breder sig rundt om huset. På det flotte opholdsareal kan I dække op til sommerfrokost eller tage en siesta i liggestolene, og vil I virkelig mærke feriefornemmelsen i hele kroppen, kan I lægge an til en wellness-stund i udespaen og i den flotte udesauna. Til børnene er der gynger, sandkasse og trampolin på den 2.618 m2 store grund.
Beliggenhed
Selvom enhver vandhund må være himmelhenrykt for at holde ferie i et luksushus med pool, spa og deslige, er det nu også skønt med en dukkert i Vesterhavet. Og hvis det netop er sådan en saltvandsindsprøjtning, I trænger til, er det herligt, at sommerhuset ligger blot 350 meter fra Blåvand Strand. Og hvis det ikke er badevejr, er det stadig skønt at bo nær havet, for en gåtur langs med kysten er en herlig måde at få frisk luft og motion året rundt. Alternativt kan I gå den korte tur ind til bymidten, som byder på flere gode restauranter, en slagter og delikatessebutikker foruden shoppingmuligheder for hele familien. Både store og små kan desuden se frem til at besøge Blåvand Zoo og Tirpitz-museet – sidstnævnte er ikke bare et spændende museum, men også et imponerende byggeri, der er tegnet af den verdenskendte arkitekt Bjarke Ingels fra tegnestuen BIG.
GRATIS! Udlån af trækvogne, barnestole og barnesenge (kan hentes og afleveres på det nærmeste Feriepartner-bureau).