Feriehus nord for Karlskronas øhav
Hus-ID: BLE578Område
Nordøst for Karlskrona, som er kendt for sit idylliske øhav, ligger dette feriehus på en halvø, der rager ud i Østersøen. Huset ligger ca 12 km syd for Jämjö og ca 4 km nord for landsbyen Torhamn, med sin hyggelige fiskerihavn. Man kan handle ind, i både Torhamn og Jämjö. Derudover er der i Torhamn et pizzeria og en café. I Jämjö er et mere omfattende udvalg af butikker, samt hæveautomater og forskellige restauranter.
Indretning
Feriehuset har et boligareal på 60 m² fordelt på to plan og har plads til max 6 personer. Fra entreén kommer man ind i en hyggelig opholdsstue med siddegruppe, dobbelt sovesofa, TV (svenske kanaler) og brændeovn. Fra stuen er der både adgang til en åben veranda og til køkkenet, som er udstyret med el-komfur med keramiske kogeplader og ovn, mikroovn, køleskab med fryser, kaffemaskine, brødrister og et rundt spisebord med plads til fire personer. Det gammeldags brændekomfur kan også bruges til madlavning og er især i vinterhalvåret en hyggelig varmekilde. Fra køkkenet er der adgang til en dejlig udestue med siddemøbler og under trappen i køkkenet er der adgang til det moderne badeværelse udstyret med bruser, toilet og håndvask. På øverste etage er der to sove-områder, som ligger i forlængelse af hinanden, adskilt af skorstenen. I den ene ende står en dobbeltseng og i den anden ende to enkeltsenge. Derudover står der et par cykler ved huset, som gæster er velkommen til at bruge.
Særlige informationer
Et hyggeligt, lille feriehus i landlige omgivelser nær Østersøen. Der kan kun bookes i hele uger med ankomst og afrejse om søndagen. Der opkræves et depositum, som tilbagebetales efter afregning med forbrugsomkostningerne og efter overdragelse af huset i upåklagelig stand. Det er tilladt at medbringe op til to hunde. Rygning er hverken tilladt i ferieboligen eller i udestuen. Gæster skal selv udføre en grundig slutrengøring og medbringe sengetøj og håndklæder. Disse services kan ikke tilkøbes ved dette lejemål. Spabadet som står ved huset er privat og må desværre ikke benyttes af gæster. På grunden er der en lille dam. Værktøj til eventuel nødvendig cykelreparation står til rådighed.
Bemærk: Elpriserne kan variere og opkræves i henhold til den daglige pris.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv