Feriebolig med fabelagtig udsigt over Vesterhavet
Hus-ID: BL1733Det er en udsøgt fornøjelse at holde ferie i dette dejlige sommerhus, der ligger perfekt placeret i Blokhus med den sk ønneste udsigt over Vesterhavet og de marehalmsklædte klitter.
Indretning
En Vesterhavsperle som denne finder man ikke mange af, for alt lige fra arkitekturen til materialevalget og naturomgivelserne går op i en højere enhed her på adressen. Opførelsesåret er 2015, og I kan kort sagt se frem til at holde ferie i et moderne sommerhus, hvor alt lige fra den overordnede planløsning til de små detaljer bare spiller. Arkitekterne har gjort sig umage for at tilpasse ejendommen til kystlandskabet, og stuen og det integrerede køkken er således udstyret med store vinduespartier, så I virkelig får glæde af havudsigten og kystens flotte lys. Flere af de fire værelser er også orienteret mod vandet – og det er virkelig en fantastisk fornemmelse at kunne stå op til sådan et vue hver morgen. Alle rum, også de to badeværelser og entréen med vaskesøjle, er stilfuldt indrettet, men opholdsafdelingen fortjener nu ekstra opmærksomhed: Hvis I ellers kan løsrive blikket fra Vesterhavet, kan I beundre det flotte uno form-køkken, de brede plankegulve og det flotte loft til kip.
Udendørs
På den 1655 m2 store naturgrund får I også en særdeles stilfuld og komfortabel ramme om det udendørs driverliv. Rundt om sommerhuset breder der sig nemlig et stort og delvist overdækket terrassemiljø, som er udstyret med grill, parasol, flotte havemøbler og sågar et udendørs spabad.
Beliggenhed
Fra sommerhuset er der blot 50 meter til stranden, så I kan spadsere derned på ingen tid. Hvis I vil køre i bil på stranden, er det heller ingen sag, for I bor lige ved en opkørsel – og her fra Blokhus kan I fortsætte langs Jammerbugten i begge retninger, for bilkørsel er tilladt hele vejen fra Rødhus til Løkken. Der er nu også god grund til at blive her, hvor I kan nyde den skønne badestrand med rent vand og hvidt sand, så langt øjet rækker. I det eksklusive lokalområde er der god afstand mellem ejendommene og velanlagte stisystemer, når I vil vandre ud i naturen. En tur til de centrale gader i feriebyen Blokhus kan også anbefales, hvis I får lyst til at gå på restaurant eller spise is, og Blokhus Klitplantage, Fårup Sommerland og Anne Justs Have er bestemt også et besøg værd.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Rengøring inklusiv
Forsikring inklusiv