Lyst og lækkert sommerhus med skøn udsigt over klitlandskabet ved Saltum
Hus-ID: BL1281Et absolut hyggeligt og velindrettet sommerhus med plads til mange og dejlig beliggenhed i klitlandskabet.
Indretning
Sommerhuset er opført i 1980-erne, og gennemgik i 2015 en god og flot renovering (det lille badeværelse er renoveret i 2019), så det i dag fremstår i tiptop kvalitet og tilbyder de bedste rammer for en vellykket ferie. De centrale rum har store vinduespartier, så det nordjyske lys strømmer ind og skaber en dejlig atmosfære, og samtidig kan man nyde udsigten til det flotte klitlandskab, som spreder sig lige udenfor døren. Med fire soverum kan man sagtens være en stor familie her og til samme formål er her to badeværelser, hvoraf det ene er udstyret med spabad og har adgang til en lille sauna, hvor det kan være rart at varme sig efter en lang gåtur ved vandet. Køkkenet er nyt og moderne og har masser af skabsplads og i forlængelse heraf ligger den ene hyggelige stueafdeling med brændeovn og tv. Få trin oppe ligger endnu en stue med behagelige møbler og de ideelle betingelser for at fordybe sig i dagens avis eller en god bog. Hele sommerhuset er godt udstyret med moderne faciliteter såsom vaskemaskine, tørretumbler, opvaskemaskine, varmepumpe og trådløst internet – her kan man virkelig holde ferie, når man holder ferie!
Udendørs
Sommerhuset har et skønt og stort terrasseareal på husets vest, syd og østsider, og man har dermed mulighed for både at nyde morgen- og aftenkaffen udendørs. Fra den laveste stue er der udgang til en overdækket del, hvor det er ideelt at tilberede aftensmaden på grillen.
Beliggenhed
Fra sommerhuset er der kun 300 meter til Vesterhavet og de tages bedst og hurtigst ad sti 24, som løber direkte til stranden. Vesterhavet er lige godt til bade- og traveture og børnene kan få timer til at gå med at lede efter skaller, sten og rav og løbe sig trætte i klitterne. Småindkøb kan gøres ved den nærtliggende købmand, og ellers byder Saltum både på et stort og velassorteret supermarked og en anerkendt slagter. Faarup Sommerland er tre gange kåret som Europas næstbedste forlystelsespark, og her er aktiviteter nok til små og store til en dag eller to, og hvis vejret en dag er gråt og trist, anbefaler vi en tur i badelandet i Blokhus eller et spil bowling i Action House i Løkken.
GRATIS! Udlån af trækvogne, barnestole og barnesenge (kan hentes og afleveres på det nærmeste Feriepartner-bureau).