Pragtfuldt poolhus med udsigt til Vesterhavet
Hus-ID: BL738Dette sommerhus har alt, hvad man kan skrive på ønskelisten over en perfekt ferie: kvalitet, udsigt, pool, gåafstand til Vesterhavet og Faarup Sommerland i baghaven.
Indretning
Sommerhuset er velholdt og moderne indrettet, den ene langside er domineret af store vinduer, som bringer masser af lys ind i opholdsrummet og giver en dejlig atmosfære året rundt. Omkring entreen ligger de fleste værelser og det lille badeværelse, og køkkenet er åbent og i direkte forbindelse med spisestuen og stuen. Midt i sommerhuset står brændeovnen, som giver varme og hyggelig stemning, når familien samles i den store sofa til tv-kiggeri eller spil på PlayStation-konsollen. Desuden gratis og trådløst internet, så medbring gerne tablets eller pc. Fra spisestuen er der adgang til poolrummet og fra stuen udgang til den ene af de to store terrasser; dette hus lægger virkelig op til mange skønne timer både inde og ude.
Poolrum
Fra spisestuen kan man gå ud i poolrummet, hvor der er mulighed for at muntre sig i bassinet på 12,5 m2. Et sikkert hit hos børn og barnlige sjæle! Er man mere til afslapning og velvære, hopper man i spabadet eller sætter sig ind i saunaen i det tilhørende store badeværelse. Her kan man også vaske og tørre håndklæder og badetøj.
Pool størrelse:
L 4,9 x B 2,6 x D 1,2 m.
Udendørs
Med kun 175 meter til strandkanten kan man hele tiden høre Vesterhavet suse i baggrunden og fra toppen af de klitter, som ligger ved sommerhuset, kan man se direkte til vandet. På begge sider af sommerhuset er store terrasser med god plads til solbadning og madlavning på grillen.
Beliggenhed
Saltum Strand er uden overdrivelse en af Danmarks bedste strande; hvidt sand, blåt vand og høje klitter. Ikke mærkeligt, at den tiltrækker mange mennesker om sommeren, ja hele året rundt, faktisk. I hele Saltum-området venter mange dejlige naturoplevelser, og er der børn med på ferien, er en dag eller to i Faarup Sommerland obligatorisk. Der er gode indkøbsmuligheder i Saltum By, og vil man gerne shoppe eller spise ude, anbefaler vi at tage den korte køretur til enten Blokhus eller Løkken.
GRATIS! Udlån af trækvogne, barnestole og barnesenge (kan hentes og afleveres på det nærmeste Feriepartner-bureau).