Skønt sommerhus i gåafstand til Vesterhavet og Rødhus Strand
Hus-ID: BL1408
Autentisk sommerhusstemning få hundrede meter fra Vesterhavet
Det perfekte sted og de perfekte rammer til en hyggelig getaway for et par eller en lille familie, som ønsker ro, fred og muligheden for en hurtig dukkert i vandet.
Indretning
Et virkeligt hyggeligt hus, som stadig efter en gennemgribende renovering i 2017, oser af den helt rigtige sommerhusstemning: lyse gulve, hvide panelvægge, vinduer med udsigt til klitlandskabet og en flot brændeovn til at skabe den hyggelige atmosfære. Huset består af et åbent køkken-opholdsrum, tre værelser med hhv. to dobbeltsenge og en sovesofa og endeligt et badeværelse med toilet og bruser som er renoveret i 2020. Møblerne er holdt i lyse og nedtonede farver og tekstiler, brugskunst og andre pynteting er afstemt hertil. Huset er udstyret med opvaskemaskine, varmepumpe, kabel-tv og trådløst internet, så medbring gerne tablets eller pc hjemmefra, så er det nemt at søge informationer og oplysninger om alle de muligheder, som området byder på. Ydermere byder huset på 2 TV apparater. Et i stuen og et på det ene værelse. Et kvalitetshus med garanti for en vellykket ferie i det nordjyske.
Udendørs
Med udgang fra stuen ligger en dejlig sydøst-vendt terrasse, hvor sommerlivet kan nydes i smukke og fredelige omgivelser. Terrassen er renoveret i 2020 og delvist overdækket og er derfor også ideel til at tilbedere maden på grillen og nyde de lange, lyse aftener med et godt glas vin.
Beliggenhed
Sommerhuset ligger kun 350 meter fra Vesterhavet og Rødhus Strand, som er knap så besøgt som de meget populære strande i Blokhus og Løkken. Så her kan man bade, soppe, lege, solbade og løbe rundt i klitterne i fred og ro. I Rødhus ligger Danmarks anden mindste kirke, hvor der om sommeren er både morgen- og aftensang. Gå også gerne en lang tur i Rødhus Klitplantage, her kan man næsten være sikker på at se fugle, fasaner, ræve, rådyr og meget andet vildt på sin vej. Den populære ferieby Blokhus ligger små fem kilometer fra Rødhus, hvor der er gode muligheder for at handle, shoppe og spise og byen byder desuden også på et væld af forskellige aktiviteter året rundt, tjek evt. www.blokhus.dk.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv