Sommerhus med fantastisk beliggenhed i 1. klitrække og havudsigt
Hus-ID: BL982Sommerhus med fantastisk beliggenhed i 1. klitrække og havudsigt fra husets 1. sal!
I det idylliske Rødhus umiddelbart syd for Blokhus, finder du helt i 1. klitrække dette gennemrenoverede hus, som oprindeligt var af de første i området helt tilbage i 1930.
Indretning
Sommerhuset har trægulve overalt og er hvidmalet på vægge og lofter. Der er stateligt højt til loftet, og de småsprossede vinduer og flotte udskæringer i træet har klasse og giver en hel unik atmosfære. Lyse og typiske skandinaviske møbler og en indretning, hvor der er tænkt over detaljerne, men hvor man samtidigt kan slappe af ved at opholde sig i huset og bruge tingene. Stor brændeovn og god isolering gør sommerhuset anvendeligt hele året rundt. En trappe (ikke egnet for gangbesværede eller små børn) går fra stueetagen og til 1. sal, hvor du finder 2 soverum, et lille opholdsrum mellem soverummene og den hyggelige balkon. Det ene badeværelse er med gennemgang gennem det soverum, som ligger i stueetagen. Det har badekar og ikke spabad.
Udendørs
Du har mulighed for at parkere 2 - 3 biler foran den klit, som huset er bygget på. Her ligger husets garage og redskabsrum, som er aflukket til ejers private ejendele. En bred og solid trappe fører op til huset. En dejlig terrasse omgiver huset og er specielt velegnet til brug mod sydøst, hvor der er god læ og sol det meste af dagen og et flot kig til baglandets smukke natur. På en varm sommerdag er terrassen vest for huset ud mod stranden at foretrække. Fra husets 1. sal og den hyggelige balkon med plads til et lille bord og 2 stole, er der en flot havudsigt. Egen sti fører lige ned på stranden, som regnes for at være blandt Danmarks bedste og kun er 100 meter fra selve huset.
Beliggenhed
Huset ligger i det smukke sommerhusområde ved Rødhus ca. 5 kilometer syd for Blokhus. Man kommer nemt gennem Blokhus Klitplantage til Blokhus, hvor der er gode restauranter og indkøbsmuligheder året rundt og specielt meget liv og god stemning i sommerhalvåret. Rødhus er for dig som ønsker natur og fred og ro. Du har også gode muligheder for at tage på udflugter i Nordjylland og besøge f.eks. Aalborg med Aalborg Zoo, en spændende bymidte og det anerkendte kunstmuseum Kunsten. Blokhus Golfklub og Blokhus Ridecenter ligger i nærheden og byder gerne velkommen.
GRATIS! Udlån af trækvogne, barnestole og barnesenge (kan hentes og afleveres på det nærmeste Feriepartner-bureau).
GRATIS BADELAND INKLUSIV! Fri og ubegrænset adgang til badeland (Blokhus Feriecenter, Blokhus) hele året!