Sommerhus i traditionel stil på Hunetorp Klitvej
Hus-ID: BL1356Sommerhus med græstag og god beliggenhed i naturskønt område.
I det idylliske Rødhus umiddelbart syd for badebyen Blokhus finder I dette flotte sommerhus.
Indretning
Sommerhuset er nænsomt og smagfuldt indrettet med moderne møbler. Lofter og vægge er holdt i hvide nuancer og husets udformning med loft til kip giver en dejlig følelse af rummelighed. Trægulve overalt og på husets 2 badeværelser er der klinker med gulvvarme. 2 rigtig gode værelser, som er med til at gøre ferien vellykket for op til 4 personer. Huset har mange moderne faciliteter, som er med til at understøtte den hyggelige stemning man forbinder med et fint ophold i et sommerhus. F.eks. den dejlige store brændeovn som spreder varme og hygge til hele opholdsarealet eller varmepumpen som kan finde anvendelse på samtlige tider af året. Alt i alt et dejligt sommerhus af tilbringe sin ferie i.
Udendørs
Huset er det man kunne kalde et traditionelt sommerhus, som på fineste vis er næsten bygget ind i det smukke klitlandskab ved Rødhus. Huset har mange dejlige åbne terrassearealer mod syd og vest med et mindre stykke som er overdækket. De dejlige terrasser er udstyret med mange fine havemøbler og det vil derfor være oplagt at tilbringe rigtig meget af sin ferie her. Til husets små gæster er der gynger og sandkasse til rådighed.
Beliggenhed
Huset ligger i det smukke sommerhusområde ved Rødhus ca. 5 kilometer syd for Blokhus. Området er kendt for den smukke harmoni mellem hus og natur og netop de store naturområder er yderst velegnet til lange spadserture. I badebyen Blokhus finder I mange gode restauranter og indkøbsmuligheder året rundt. Her kan I også nyde den helt specielle stemning der hersker om sommeren, når en lille provinsby flerdobler deres befolkningstal. Rødhus er for dig som ønsker at opleve naturen samtidig med, at man ønsker at nyde den danske sommer i fred og ro. Du har også gode muligheder for at tage på udflugter i Nordjylland og besøge f.eks. Aalborg med Aalborg Zoo, en spændende bymidte og det anerkendte kunstmuseum Kunsten. I kan også besøge Faarup Sommerland med dens mange spændende forlystelser.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Anbefalinger fra Sommerhusejer
Gulvvarmen i det store badeværelse skal minimum stå på 1
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv