Stort arkitekttegnet og familievenligt sommerhus med helt unikke udearealer
Hus-ID: BL128Stort arkitekttegnet og familievenligt sommerhus med helt unikke udearealer og mange sjove aktiviteter for store og små
Ideelt hus for den store familie, eller for flere familier som ønsker at holde ferie sammen tæt på Vesterhavet. Med god plads, fine faciliteter inde og ude og med hygge og samvær i højsædet.
Indretning
Huset er tegnet af en arkitekt, og man mærker, at der er lagt vægt på rummelighed og funktionalitet i processen. Der er således 4 soverum og to badeværelser, begge med bruser, og dagligdagen kan sagtens fungere med flere familier sammen. Det store køkken har alle tænkelige og moderne hjælpemidler og hænger sammen med spisepladsen, hvor man kan samles til måltiderne eller tage brætspillene frem. Desuden også brændeovn og tv her. I pejsestuen er endnu et tv og en åben pejs, her kan man sidde og lytte til træets knitren i varmen, mens man nyder udsigten over den store og parklignende grund. Endelig er her frit internet (WI-FI) og en wii-spillekonsol med tilhørende sportsspil.
Udendørs
På den kæmpestore og indhegnede grund kan man virkelig nyde den danske sommer på bedste vis. Med i alt 130m2 terrasser mod syd og vest og mange charmerende kroge, er der mulighed for at slappe af, solbade og tanke ny energi. Til børnene er der masser af aktiviteter: gynger, sandkasse, legehus og flere plæner til boldspil og fangeleg. Voksne og børn får med garanti en uforglemmelig ferie i disse smukke og herlige omgivelser. Grunden på de 5000 m2 er et mekka for både børn og voksne og kan rolig betegnes som eget park anlæg.
Beliggenhed
Med en rask gåtur på små tyve minutter er man ved Saltum Strand og kan bade løs i Vesterhavets blå bølger eller tumle rundt i de høje klitter. Det er muligt at køre i bil langs vandet til både Løkken og Blokhus, begge byer er et besøg værd med gode shoppingmuligheder og familievenlige spisesteder. I hele området er et stort udbygget stisystem, hvor man kan gå, løbe og cykle på kortere eller længere ruter. Kun et par kilometer fra huset finder man Faarup Sommerland, kåret som danskernes foretrukne forlystelsespark, og i endnu kortere afstand ligger Jambo Feriepark, som byder på Nordeuropas største og sjoveste minigolfbane
GRATIS! Udlån af trækvogne, barnestole og barnesenge (kan hentes og afleveres på det nærmeste Feriepartner-bureau)
GRATIS BADELAND INKLUSIV! Fri og ubegrænset adgang til badeland (Blokhus Feriecenter, Blokhus) hele året!
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Rengøring inklusiv
Forsikring inklusiv
Gratis adgang til Badeland / Svømmehal
Blokhus Feriecenter