Superlækkert sommerhus med flot udsigt og wellnessafdeling
Hus-ID: BL1530Egentlig behøver man ikke at se mere end et foto fra wellnessafdelingen, før det står klart, hvor lækkert og velindrettet dette sommerhus er. Det stilfulde rum er nemlig udstyret med både spabad og sauna, og begge dele er placeret med fri udsigt over Saltums flotte klitlandskab. Et helt perfekt sted at slappe af og nyde ferielivet!
Indretning
Hvis wellnessafdelingen ikke giver jer øjeblikkelig lyst til at holde ferie her i huset, kan de øvrige rum sikkert overbevise jer. Det 148 m2 store sommerhus er totalrenoveret i 2022, og moderniseringen har været så vellykket, at de lyse rum balancerer perfekt mellem klassisk charme og stilfuld komfort – lidt a la et badehotel, bortset fra, at I har hele huset for jer selv. Mens de fire soveværelser har en klassisk indretning, er det åbne køkken topmoderne og veludstyret, så I har glimrende arbejdsforhold, når der skal laves mad. Foruden wellnessafdelingen byder planløsningen på endnu et badeværelse, og endelig er der husets to opholdsrum: Det førnævnte køkken ligger i åben forbindelse med en pejsestue, og ved siden af ligger endnu en opholdsstue, hvorfra udsigten er nærmest endnu mere betagende.
Udendørs
De udendørs omgivelser er også fortrinlige. Foran sommerhuset ligger en stor, vestvendt terrasse, hvorfra I kan nyde synet af bløde klitter og bølgende marehalm – og måske ligefrem se havet i horisonten. Kommer vinden fra vest kan I sætte jer om på den østvendte terrasse, som er endnu en dejlig opholdsplads med gode havemøbler og liggestole.
Beliggenhed
Sommerhuset ligger på Kohlsvej, der ender blindt og derfor er et ganske fredfyldt sted at bo. Nabohusene ligger smukt placeret i det bakkede landskab, og hvis I vil ned på Saltum Strand, kan I begive jer af sted til fods ad den lille grusvej og det sidste stykke ad en sti over klitterne. Der er cirka 500 meter derned, og derfor tager det ikke mange minutter, før I står ved Vesterhavet og er klar til at springe i bølgerne. Efter en dukkert kan I dase på stranden – eller daske samme vej hjem, så I kan soltørre på terrassen. Fra sommerhuset er der desuden rig mulighed for at tage på dejlige vandreture i lokalområdet, og i Saltum by kan I nemt klare indkøbene eller tage ud for at spise.
GRATIS! Udlån af trækvogne, barnestole og barnesenge (kan hentes og afleveres på det nærmeste Feriepartner-bureau).