Hyggeligt og velholdt sommerhus i gåafstand til Vesterhavet
Hus-ID: BL1311Hyggeligt sommerhus med brændeovn og gåafstand til Vesterhavet
Et dejligt og velholdt sommerhus i naturskønne omgivelser ved Saltum og tæt på gode udflugtsmål.
In dretning
Et virkelig skønt sommerhus, hvor omgivelserne og faciliteterne tilsammen danner nogle skønne rammer for enhver ferieform. De 84m2 fordeler sig på et åbent køkken- og opholdsrum, et badeværelse og tre soveværelser, så her er plads til i alt seks overnattende personer. Der kan lukkes af til gangen med værelserne og badeværelset, så mindre børn kan puttes i fred og ro, mens resten af familien kan hygge sig med spil, tv, blade eller en god bog. Sommerhuset er opført i 1974 og gennemgik en flot renovering i 2009, så det er velholdt og indrettet i lyse toner og med masser af lys fra det store vinduesparti i stuen; her er også en stor og flot brændeovn, som man kan tænde op i efter en lang gåtur ved stranden eller i skoven. Af moderne faciliteter kan bl.a. nævnes opvaskemaskine, vaskemaskine, varmepumpe og parabol, hvilket garanterer at tiden kan bruges på hygge og samvær fremfor praktiske gøremål. Et sommerhus som lægger op til en rigtig familieferie, hvor man kan komme lidt ned i tempo og slippe hverdagens stress og jag for en tid.
Udendørs
Sommerhuset ligger på en stor naturgrund i klitterne, taget er mosklædt og huset falder derfor godt og naturligt ind i omgivelserne. Der er god plads til at lege og spille lidt bold, og terrasserne indbyder til mange afslappende timer udendørs med solbadning, grillmåltider og lange lyse aftener.
Beliggenhed
Med kun 300 meter til Vesterhavet skal det nok blive til en del badeture i de blå bølger og måske også nogle gode, lange traveture i vandkanten. Børnene kan få flere timer til at gå med at samle sten og skaller og lede efter rav, og alle er sikre på at få en god portion frisk luft. Faarup Sommerland ligger få kilometer væk; her er rutsjebaner, karusseller, riverrafting, forhindringsbaner, 4D-biograf, trampoliner og meget, meget mere; forbered jer på at bruge hele dagen i den flotte park. Både Løkken og Blokhus er populære byer og byder på alt fra vandland, musikarrangementer, drageflyvning, bolchefremstilling og til spændende butikker og gode spisesteder.
GRATIS! Udlån af trækvogne, barnestole og barnesenge (kan hentes og afleveres på det nærmeste Feriepartner-bureau).
GRATIS BADELAND INKLUSIV! Fri og ubegrænset adgang til badeland (Blokhus Feriecenter, Blokhus) hele året!