Nyopført sommerhus i naturskønne og helt ugenerede omgivelser
Hus-ID: BL1506Dette moderne kvalitetshus fra 2021 er lyst og lækkert indrettet, og så er det imponerende stort: Med 194 m2 fordelt på stueplan og første sal er der masser af plads inden døre, hvilket også gør det muligt at holde ferie ti personer sammen. Som endnu et plus ligger det i Saltum på en kæmpe naturgrund og lige op til et fredet areal, så også omgivelserne er særdeles attraktive.
Indretning
Når I holder ferie i et nybygget sommerhus som dette, kan I regne med, at alt bare spiller. Rummene er lyst og indbydende indrettet, og der er mange lækre detaljer at hæfte sig ved – for eksempel er det åbne køkken udstyret med amerikanerkøleskab og andre gode hvidevarer, og der er i alt tre fladskærms-tv placeret rundt omkring i huset. Det ene tv, som har tilsluttet Chromecast, står i stueetagens køkken-alrum, som er et flot opholdsrum med sofaafdeling, spisebord og havedør lige ud til terrassen. Et andet godt samlingspunkt er førstesalens stue, som charmerer med loft til kip, skråvinduer og en vestvendt altan. Sommerhuset byder for øvrigt også på fire soveværelser, to badeværelser og en rummelig entré med vaskefaciliteter skjult bag skabsvæggen.
Udendørs
Selvom det er skønt at opholde sig inden døre i sommerhuset, er det nu også fristende at flytte ud i det fri, så snart solen skinner. Sommerhusgrunden er på hele 4.183 m2, og naboen mod nord er et fredet areal, såomgivelserne er virkelig naturskønne, idylliske og totalt ugenerede. Rundt om huset breder sig et flot opholdsmiljø, der byder på både træterrasser og flisebelagte arealer. Her er der naturligvis alt, hvad I skal bruge af terrasseudstyr, inklusiv liggestole, grill og parasol, og takket være den udendørs bruser kan selv morgenbadet foregå under åben himmel.
Beliggenhed
Kronhjortvej ender blindt – endda meget tæt på huset, og det er blot med til at understrege den fredfyldte atmosfære. Saltums naturskønne omgivelser kan oplagt udforskes til fods, for eksempel med en travetur til den smukke sandstrand, der ligger bare 850 meter fra huset. Når I holder ferie på disse kanter, er der også flere familievenlige aktivitetsmuligheder i nærheden, hvis dagene ikke bare skal tilbringes på stranden. For eksempel ligger forlystelsesparken Fårup Sommerland få kilometer væk, og også Jambo Feriepark er værd at besøge, hvis I vil prøve kræfter med en af Europas største minigolfbaner.
GRATIS! Udlån af trækvogne, barnestole og barnesenge (kan hentes og afleveres på det nærmeste Feriepartner-bureau).