Dejligt hus for enden af vejen "Lommelærken" helt for sig selv
Hus-ID: BL809Huset er bygget i 2012. Det er opført i de bedste materialer, og der er kræset for alle detaljer.
Indretning
Indretningen er tidssvarende, komfortabel og hyggelig og specielt skal fremhæves det dejlige, lyse opholdsrum med udgang til terrassen. Køkken og stue er ud i et og de store vinduespartier samt loft til kip giver et fantastisk lysindfald. Og et fantastisk kig til den fantastiske natur der omgiver sommerhuset. Flot badeværelse og to gode værelser, et med dobbeltseng og et med dobbeltseng med køje over. Huset råder over både vaskemaskine, brændeovn og naturligvis frit internet. Så tag endelig PC eller tablet med på ferien. Fra stuen er der udgang til husets terrasse og med udsigt fra stuen over den omkringliggende natur er der rige muligheder for at slappe helt af og komme ned i gear.
Udendørs
Huset ligger på dejlig naturgrund og her kan man ikke undgå at føle sig i pagt med naturen. På grunden giver træer, marehalm og det kuperede landskab virkelig indsigt i det fascinerende klitlandskab, som kendetegner Rødhus-området. Huset har flere terrasser hvoraf en del af den ene er overdækket, så man om morgenen kan nyde solopgangen og dagens første kop kaffe. Og om aftenen nyde grillmad og et godt glas vin mens man ser solen gå ned i horisonten.
Beliggenhed
Klitlandskabet fortsætter helt ned til Rødhus Strand, som ligger kun 800 meter fra sommerhuset. Rødhus Strand er en af de mindre befærdede om sommeren. Man kan tage nogle lange traveture på de anlagte stier og komme helt tæt på naturen. Om efteråret blomstrer den lilla lyng og kun en kort tur væk finder man den lille Rødhus Kirke, som kun oplyses ved levende lys og som har både morgen-og aftensang sommeren over. I nærheden findes også golfklub og ridecenter. Og kun en kort køretur derfra finder man Blokhus der byder på shopping og spisesteder. Eller hvad med at besøge det lokale råvaremarked der arrangeres i skolernes sommerferie. Er vejret ikke til en dukkert i Vesterhavets bølger er der i Blokhus også feriecenter med både indendørs subtropisk badeland og wellnesscenter. Eller besøg det nærliggende Kulturcenter i Hune , der hvert år arrangerer sandskulpturfestival. Huset ligger for enden af vejen "Lommelærken" helt for sig selv og helt ud til det fantastiske og uforstyrrede klitområde, som strækker sig helt ned til den herlige strand
GRATIS! Udlån af trækvogne, barnestole og barnesenge (kan hentes og afleveres på det nærmeste Feriepartner-bureau).
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv