Feriehus med sjæl og karakter i kort afstand til Vesterhavet
Hus-ID: BL1473Hvis I drømmer om at holde ferie ude midt i den fri natur, er dette charmerende sommerhus et rigtigt godt match. Huset ligger på en dejlig naturgrund i Rødhus, hvor I kan opleve dyrelivet på nærmeste hold, og der er kun en kort gåtur gennem klitlandskabet ned til det fascinerende Vesterhav.
Indretning
Huset emmer af ”rigtig” sommerhusstemning med sin enkle byggestil og græsset på taget, der næsten får det til at gå i ét med den omgivende natur. Indenfor er der en varm og hyggelig atmosfære, og indretningen giver de bedste rammer om ferieturens samvær med familie og venner. Det kan I især se frem til at nyde i det skønne opholdsrum med loft til kip og masser af naturligt lys fra de store vinduespartier. Her er der god plads til både at være sammen og hver for sig, og I får I et dejligt frit kig til naturen udenfor. Det tosidede køkken ligger i åben forbindelse med stuen og giver fine rammer om de kulinariske udfoldelser. Soverum er der tre af – med plads til i alt 6 personer – og endelig er der et badeværelse med brus.
Udendørs
Med en placering så naturskøn som denne får man lyst til at tilbringe så meget tid som muligt udendørs. Det er der heldigvis tænkt på, og på de skønne terrasser, der omkranser huset, kan I læne jer tilbage og nyde naturen fra første parket. Den kuperede grund er på næsten 4.000 m2, så her får I et skønt stykke natur med træer og marehalm at boltre jer på. Det omgivende klitlandskab er utroligt fredfyldt, og der er gode chancer for at opleve dyreliv - med ferieadresse her får man virkelig følelsen af at være i pagt med naturen.
Beliggenhed
Huset ligger midt i den unikke natur i Rødhus, som med sikkerhed vil begejstre friluftsmennesket. Gennem det fascinerende klitlandskab kan I gå den korte tur ned til Rødhus Strand, som blot ligger 850 meter fra sommerhuset. Her er der sammenlignet med andre af Vestkystens strande god plads, og I kan I tage friske dukkerter og gå lange tur langs vandet og nyde den skønne havluft. I hele området er der gode stier, der giver de bedste muligheder for at komme tæt på naturen. Blandt de lokale attraktioner finder I den lille Rødhus Kirke, som oplyses ved levende lys, og som har morgen-og aftensang sommeren over. I nærområdet er der også ridecenter og golfklub, og i bil kommer I let til Blokhus, der har hyggelige spisesteder og gode shoppemuligheder.
GRATIS! Udlån af trækvogne, barnestole og barnesenge (kan hentes og afleveres på det nærmeste Feriepartner-bureau)
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv