Dette dejlige sommerhus ligger på en naturgrund i et smukt naturlandskab.
Hus-ID: BL363Hyggeligt og rummeligt sommerhus beliggende på flot naturgrund i Saltum
Dette dejlige sommerhus ligger på en naturgrund i et smukt naturlandskab omkring Saltum.
Indretning
Sommerhuset er meget praktisk indrettet og byder på rigtig mange fine løsninger der gør det lettere for jer som gæst. Huset har nogle år på bagen men fremstår velligeholdt og godt indrettet. 3 gode soveværelser, hvoraf de 2 dog er med etagesenge, så huset egner sig i virkeligheden bedst til den lille familie med et par børn. Lille badeværelse. Nyere køkken med gode moderne hvidevarer. Husets hjerte er opholdstuen, hvor den dejlige brændeovn skaber en hyggelig sommerhusstemning året rundt. Derudover er der gratis trådløst internet til rådighed for husets gæster.
Udendørs
Fra den absolut pragtfulde klitgrund har man en flot udsigt til Vesterhavet. Husets terrasser giver rig lejlighed til at man kan nyde et glas vin eller kop kaffe i det fri. Her kan man naturligvis også bare vælge at tilbringe dagen dasene i en liggestol mens man nyder den danske sommersol. Omr ådets natur er enestående og I må ikke snyde jer selv for en god lang spadserertur langs det brusende Vesterhav.
Beliggenhed
En kort gåtur på ca. 700 meter og man står på Saltum Strand, som er en af de bedste på Vestkysten; her er plads til alle - børnene kan soppe, bygge sandslotte, flyve med drage eller løbe sig trætte i de høje klitter. Ikke langt fra sommerhuset finder man Faarup Sommerland med et utal af forlystelser og sjove oplevelser, og svigter vejret en dag, kan man køre til Blokhus og plaske rundt i det store subtropiske badeland. I Blokhus er der også et stort udvalg af forretninger, restauranter og caféer hvor I kan hygge jer med en bid mad eller med at købe ind.
GRATIS! Udlån af trækvogne, barnestole og barnesenge (kan hentes og afleveres på det nærmeste Feriepartner-bureau)