Charmerende sommerhus tæt på Blokhus By og Strand
Hus-ID: BL155Virkeligt charmerende sommerhus tæt på Blokhus By og Strand og med kort afstand til andre af Nordjyllands bedste udflugtsmål.
Står hygge og samvær h øjest på listen over ønsker, så danner dette lille hus den perfekte ramme om en afslappende familieferie meget tæt på Vesterhavet.
Indretning
Det charmerende hus er indrettet i en skøn og let romantisk stil med vægt på mange hyggelige detaljer. De store vinduer giver et dejlig lysindfald, og man mødes af en tryg og venlig atmosfære. Køkkenet er veludstyret og ligger åbent mod stuen og spisepladsen. Der er møbleret med flere sofaer, som giver rig mulighed for at koble af med avisen eller en god bog, måske med ild i brændeovnen på en kølig morgen eller ud på aftenen. På værelserne er en dobbeltseng, og i det sidste en køjeseng og en enkeltseng, huset er derfor velegnet til en lille familie eller for to par. Badeværelset er lille, men velfungerende med bruser, og i bryggerset er ekstra bordplads og en vaskemaskine. Alt i alt et meget anvendeligt og dejligt hus.
Udendørs
Den tilhørende havegrund har god plads til leg, spil, løb, solbadning og andre udendørs aktiviteter. Terrassen er indhegnet og løber på to sider af huset, en del af den er overdækket, her er rart at spise eller hygge om aftenen, når solens stråler forsvinder. Desuden en overdækket carport, hvor bilen kan stå godt beskyttet for sand og salt fra Vesterhavet.
Beliggenhed
Huset ligger kun en enkelt kilometer fra Blokhus By og Vesterhavets tillokkende bølger. Man kan gå dertil ad områdets stier, om sommeren er det ofte den nemmeste og hurtigste vej. Børnene kan bruge timevis på den brede, hvide sandstrand eller i klitterne, og skulle de trænge til lidt afveksling, er Gateway Blokhus bestemt et besøg værd. Her finder man inde i skoven en stor naturlegeplads, grillpladser, shelters og flere åbne pladser til leg og boldspil. Endelig anbefaler vi også en tur til Danmarks bedste forlystelsespark Faarup Sommerland, som ligger i kort afstand til huset, eller en tur til Ålborg med Zoo og et stort udvalg af børnevenlige museer.
GRATIS! Udlån af trækvogne, barnestole og barnesenge (kan hentes og afleveres på det nærmeste Feriepartner-bureau).