Velholdt og typisk dansk sommerhus i roligt område tæt på Blokhus
Hus-ID: BL433Velholdt og typisk dansk sommerhus i roligt område tæt på Blokhus
Et rigtigt familiehus med plads til mange og alt nødvendigt for en afslappende og vellykket ferie.
Indretning
Sommerhuset har med otte sovepladser plads til en stor familie, eller måske to mindre familier, som har planlagt en ferie sammen. Og man skal ikke være bange for at bruge sommerhuset, her er helt almindelige, gode og solide møbler og tæpper i stuen og på værelserne, så også de mindste børn kan lege på gulvet. Om aftenen kan alle samles til hygge i den store sofa foran tv’et og brændeovnen, eller man kan slappe af i spabadet på badeværelset. Køkkenet er lille, men rummer bl.a. både opvaskemaskine, vaskemaskine og mikroovn. Alt i alt et brugbart og anvendeligt sommerhus!
Udendørs
Den dejlige naturgrund ligger lidt gemt bag høje træer og buske, så her ånder alt fred og ro og man generes ikke af uvedkommende. På den store plæne er der masser af plads til solbadning, leg og boldspil, og på terrassen er der lagt op til mange sommeraftener med grillmad og hygge.
Beliggenhed
Sommerhuset ligger meget centralt for børnefamilier. Faarup Sommerland, som flere gange er kåret til både Danmarks og Nordens bedste forlystelsespark, ligger praktisk talt i gåafstand, og kun lidt længere inde i skoven finder man Jambo Feriepark med Nordens største og sjoveste minigolfbane. Man kan leje cykler i Hune og tage turen på stierne til Blokhus Strand eller den store naturlegeplads i Gateway Blokhus.
GRATIS! Udlån af trækvogne, barnestole og barnesenge (kan hentes og afleveres på det nærmeste Feriepartner-bureau)
GRATIS BADELAND INKLUSIV! Fri og ubegrænset adgang til badeland (Blokhus Feriecenter, Blokhus) hele året!