Fantastisk sommerhus med aktivitetsrum og masser af plads til hele familien
Hus-ID: BL497Dette skønne, store sommerhus er ideelt til den store familie eller til to familier. Her er plads til "hele banden" og masser af aktivitetsmuligheder for alle.
Indretning
Velkommen indenfor i entreen, hvor der er plads til jakker og støvler. Mod nord er en afdeling bestående af 2 soveværelser, hems og badeværelse med sauna. Mod syd forefindes ligeledes afdeling med 2 soveværelser, hems og badeværelse med spa. I midten/hjertet af dette skønne feriehus, finder du det store opholdsrum med loft til kip, panoramavinduer og plads til alle. Afdelingen indeholder køkken, spiseafdeling og opholdsstue med brændeovn, og her er naturligvis både opvaskemaskine, vaskemaskine, tørretumbler og gratis, trådløst internet.
Aktivitetsrum
På en regnvejrsdag eller som underholdning om aftenen er det godt at gå ind i aktivitetsrummet, hvor man kan spille bordfodbold, bordtennis, pool og dart. Et skønt sted, som især de større børn vil få meget glæde af.
Udendørs
Omkring sommerhuset er der anlagt store terrassearealer, hvoraf en del er overdækket, så der altid er mulighed for at nyde udelivet i fulde drag, enten i loungemøblerne eller i det opvarmede udespa ( til 8 prs ). Desuden både sandkasse og gynge, samt masser af plads til boldspil og leg.
Beliggenhed
Sommerhuset ligger i det attraktive Saltumområde tæt ved det fredede Lille Norge, her finder man en fantastisk natur med nem adgang til stranden og det brusende Vesterhav. Området byder på en masse gode udflugtsmuligheder: Jambo Feriepark med stor og sjov minigolfbane, Faarup Sommerland med Danmarks bedste forlystelser, Blokhus med badeland og naturlegeplads på Gatewayen, Løkken med en nyetableret mole med mulighed for lystfiskeri og Family Fun Farm Park, hvor børnene kan lege med almindelige danske bondegårdsdyr.
GRATIS! Udlån af trækvogne, barnestole og barnesenge (kan hentes og afleveres på det nærmeste Feriepartner-bureau)
GRATIS BADELAND INKLUSIV! Fri og ubegrænset adgang til badeland (Blokhus Feriecenter, Blokhus) hele året!