Lyst og velindrettet sommerhus en kort gåtur fra Vesterhavet
Hus-ID: BL1517Der venter jer lyse og indbydende rammer om ferieturen i dette hyggelige sommerhus med ugeneret have, som ligger fredeligt placeret centralt i Blokhus – få skridt fra Torvet og naturligvis den skønne sandstrand.
Indretning
Huset emmer af klassisk sommerhuscharme, som det ligger der og putter sig i læ af træerne på den fredelige grund. Indenfor er der loft til kip og en lys og venlig atmosfære med hvidmalede lofter og vægge. Det store opholdsrum er det naturlige omdrejningspunkt for ferieturens hyggelige samvær, og da der er åben forbindelse til køkkenet, kan også kokken være med i snakken omkring bordet. Der er godt lysindfald fra syd og vest, og brændeovnen sørger for ekstra hygge. Fra stuen er der direkte udgang til den sydvendte terrasse, som bliver en naturlig udvidelse af opholdsarealet, når sommeren er over landet. Huset indeholder herudover tre soverum – et med dobbeltseng, et med to enkelt senge og et med en enkelt seng. Endelig er der et badeværelse og et bryggers med udgang til en lille østvendt morgenterrasse.
Udendørs
Det fine feriehus ligger på en meget ugeneret grund, som er godt afskærmet mod naboerne. Huset er placeret på den nordlige del af grunden, så haven er særdeles solfyldt – en skøn oase, hvor I virkelig kan slappe af og tage en pause fra hverdagens stress og jag. På den sydvendte terrasse er der god plads til at dække op til en frokost i det grønne eller servere en hyggelig middag under åben himmel, når dagen går på hæld.
Beliggenhed
I får ferieadresse i et roligt område, som samtidig ligger tæt på alle Blokhus’ mange tilbud. I kan på få minutter gå til indkøb, butikker og spisesteder, og i byen finder I også et herligt badeland samt fitness- og wellnesscenter. Der er desuden under en kilometer til Vesterhavet, der er en kæmpe attraktion hele året rundt. Hvad enten I holder af friske badeture, strandliv eller gåture langs vandet, så bliver det ikke meget smukkere end her i Blokhus. Naturoplevelser venter jer også i Blokhus Klitplantage, hvor I kan gå ture eller løbe i de flotte omgivelser med udgangspunkt fra Gateway Blokhus.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Rengøring inklusiv
Forsikring inklusiv