Smukt renoveret sommerhus med fabelagtig panoramaudsigt
Hus-ID: BL1663Dette totalrenoverede sommerhus har en helt enestående beliggenhed lige ud til det fredede naturområde Lille Norge. Fra både huset og terrassen kan I skue langt ud over det kuperede terræn med Vesterhavet i baggrunden – og et smukkere bagtæppe for ferien er helt bestemt svært at finde!
Indretning
Sommerhuset ligger på toppen af en bakke, og netop derfor er udsigten så fremragende. Husets store vinduespartier sørger for, at I kan nyde de naturskønne omgivelser, når I hygger jer inden døre – for eksempel når I sidder omkring spisebordet i det skønne opholdsrum, der ligesom resten af huset blev flot opdateret i 2019. I opholdsrummet er et lækkert køkken integreret med stuen, og værd at bemærke er også indbygningspejsen, der er muret ind i en søjle centralt i rummet. Planløsningen byder desuden på et soveværelse med dobbeltseng samt et badeværelse, der ligesom resten af huset har en lys, enkel og særdeles smagfuld indretning.
Udendørs
Ikke bare inde, men ogsåude er huset perfekt afstemt til naturen. Med sit grønne tag smelter huset nærmest sammen med omgivelserne, og selvom det ligger højt i landskabet, sørger naturgrundens beplantning for privatliv. Den sydvestvendte terrasse er det bedste sted at nyde havudsigten, mens den sydøstvendte ligger tilbagetrukket og komplet ugeneret – så kort sagt kan I skifte opholdsplads alt efter solforhold og humør.
Beliggenhed
Alt ånder fred og idyl på naturgrunden, som ligger ugeneret for enden af en lukket vej. Det er med andre ord det helt rette sted at komme helt ned i tempo og i kontakt med naturen – uanset om I bliver nær huset eller skridter ud i det smukke omkringliggende landskab. Lille Norge er en fredet smeltevandsdal med gode vandrestier, der fører jer i retningen af Vesterhavet. Saltum Strand, som er en bred sandstrand med dejligt badevand, ligger cirka 900 meter væk, så I kan spadsere dertil på omtrent ti minutter. Indkøb kan klares i Saltum, som også byder på flere gallerier samt en årligt tilbagevendende festival for uld og kunsthåndværk.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv