Velrenoveret sommerhus med skønne terrasser og ugeneret grund
Hus-ID: BL1716Trænger I til en rigtig daseferie med god tid til familiehygge, leg og afslapning? Så kan den passende foregå i dette velrenoverede sommerhus i Saltum, der giver jer en flot og funktionel ramme om livsnydertilværelsen.
Indretning
Huset måler 74 m2 og er blandt andet indrettet med et pænt badeværelse og tre gode soveværelser, der i alt kan rumme seks personer. Her er godt at være, men de fleste vågne timer vil nu nok blive tilbragt i det store og skønne opholdsrum, hvor køkken og stue ligger samlet. Rummet er udstyret med en brændeovn, der kan skrue lidt ekstra op for varmen og hyggestunderne, og i løbet af dagen sørger de mange vinduer for et dejligt lysindfald og giver udsigt til den grønne grund.
Udendørs
På lune sommerdage giver det store terrassemiljø jer mulighed for at vælge den bedste opholdsplads alt efter sol og læ. Mod syd er en del af terrassen overdækket, så her kan I sagtens blive siddende til langt ud på aftenen, hvis I ikke har lyst til at stoppe hyggesnakken. På den store grund er der carport til bilen, og så er der masser af plads til at lege, spille havespil og solbade på græsplænen, der indrammes smukt af høje fyrretræer.
Beliggenhed
Viborgvej er en lille vej, der ender blindt, så der er ikke meget forbipasserende trafik. I tillæg grænser grunden op til et grønt område, og derfor har I fred og ro til fuldt ud at nyde driverlivet. Med 1,3 kilometer til stranden kan I dagligt begive jer af sted for at bade og beundre udsigten over Vesterhavet – og I bestemmer selv, om I vil spadsere derhen eller tage bilen, for bilkørsel er tilladt på den brede sandstrand. Fårup Sommerlands mange forlystelser og store badeland ligger dejligt tæt på, hvis I får lyst til en sjov dag for hele familien, og der er heller ikke langt til Jambo Feriepark, hvor I kan prøve en af Europas største minigolfbaner.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv