Idyllisk træhus med spabad og sauna
Hus-ID: BV205Ferien kommer til at foregå i helt igennem dejlige rammer i dette fine træhus, der ligger i en charmerende rækkehusbebyggelse i hjertet af Blåvand.
Indretning
Takket være den charmerende arkitektur, der vækker minder om svensk skærgårdsidyl, emmer huset af ro og hygge. Den rare atmosfære kan mærkes, så snart I ankommer til huset og står foran den kønne træfacade – og inden døre er stemningen også helt i top. Her kan I folde ferielivet ud på 120 m2 fordelt på to plan, og planløsningen er perfekt afstemt til seks feriegæster med tre soveværelser, et badeværelse og en stor stue med åbent køkken. Hvis I gerne vil holde ferie udenfor sommersæsonen, er det rart, at huset er helårsisoleret. Det samme kan siges om badeværelsets spabad og sauna, for efter en feriedag ude i den friske luft, føles det velgørende med et varmt bad og en saunatur.
Udendørs
Fra stuen har I direkte adgang til en dejlig terrasse, der virker særdeles tillokkende, så snart solen skinner. Her er godt at være – uanset om I tilbringer en stille eftermiddag i liggestolene eller en lys sommeraften med godt selskab og gang i grillen.
Beliggenhed
Den skønne ferieoase ligger skønt og fredeligt placeret på en lille, lukket vej med sommerhuse opført i samme stil. Samtidig skal I ikke bevæge jer særligt langt, før I står på Blåvands hovedgade, hvor I finder et godt udvalg af butikker, spisesteder og takeaway-muligheder. Indkøbsturen kan også gå særdeles hurtigt, for den lokale SPAR ligger lige i nærheden. Er det en badetur, der står øverst på listen, kan turen til Blåvand Strand klares til fods – bare husk solcremen, for det er fristende at blive i timevis på den dejlige sandstrand, når I først er fremme.
GRATIS! Udlån af trækvogne, barnestole og barnesenge (kan hentes og afleveres på det nærmeste Feriepartner-bureau).
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Rengøring inklusiv
Forsikring inklusiv