Stort aktivitetshus på skøn naturgrund i Blåvand
Hus-ID: BV324Du kan forvente at få en stor samling af skønne ferieminder med dig hjem, når du tilbringer dagene i dette dejlige sommerhus på Kallesmærskvej 15 i Blåvand. Huset ligger tæt på badebyens hyggelige hovedgade, og flot natur er også lige i nærheden – men det er nu også fristende bare at blive hjemme for at slappe af i spabadet, spille bordtennis i aktivitetsrummet eller solbade på terrassen.
Velkommen indenfor
Med en tjekket rumfordeling og hele 167 m2 kan sommerhuset sagtens rumme otte personer - for eksempel to børnefamilier, der gerne vil holde en hyggelig ferie sammen. Uanset hvem du er her med, kan du nyde den gode plads og rummenes stilfulde indretning, for slet ikke at tale om de lækre detaljer, der gør driverlivet endnu mere komfortabelt. På det ene af badeværelserne er der således både spabad og sauna, og i stuen står en brændeovn, der kan give måltiderne og de tilbagelænede sofastunder et ekstra strejf af varme og hygge. Skal der være lidt mere gang i den, kan du udfordre de andre i pool, bordtennis eller dart i aktivitetsrummet.
Nyd livet udenfor
Det er nemt at bruge timer på at koble af i saunaen eller spille bordtennisturneringer inden døre, men når solen står højt på himlen, vil du formentlig hellere tilbringe tiden ude i den friske luft. Sommerhusets terrassemiljø er stort, og det er orienteret, så du kan finde en opholdsplads i solen både morgen, middag og aften. Der er også overdækkede terrassearealer, hvis det er at foretrække, når aftenduggen falder – og i løbet af dagen kan du også rykke ud på naturgrundens græsplæne for at spille bold eller lege med børnene i de hyggelige, grønne omgivelser.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Kallesmærskvej fører fra Blåvands hovedgade og ud mod den åbne klithede, så uanset om du vil ose i butikker eller ud i den fri natur, kan det nemt lade sig gøre. Modsat andre kystbyer lukker Blåvand ikke helt ned om vinteren, så selv hvis du holder ferie udenfor sæsonen, er det muligt at købe lækre råvarer og tage ud at spise. Blåvand Strand tager sig også godt ud på alle årstider, og det er kun dig og vejrudsigten, der afgør, om det er i dag, du skal hoppe i Vesterhavets bølger for at få en frisk dukkert, eller om du hellere vil blive på land.
Husk, at du altid kan låne trækvogne hos os i Feriepartner Blåvand. Du kan hente dem direkte på bureauet og returnere dem til os igen, når din ferie er vel overstået.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv