Arkitekttegnet luksussommerhus i første parket til Vesterhavet
Hus-ID: BV282Hos Feriepartner Blåvand er vi begejstrede over at kunne byde dig og dine kære velkommen til en storslået ferie på Lille Strandvej 16. Godt nok er den lukkede vej lille, men der er ikke noget beskedent over sommerhuset, der er et vaskeægte luksusbyggeri på hele 385 m2. Også omgivelserne imponerer, for fra udsigtsstuen kan I se ud på Vesterhavet, som breder sig lige på den anden side af klitterne.
Velkommen indenfor
En kyndig arkitekt har tegnet stregerne til det store, stråtækte sommerhus, der blev opført i 2012 med brug af kun de bedste kvalitetsmaterialer. Opholdsafdelingen, der består af køkken-alrum, tv-stue, poolrum og udsigtsstue, har et velfungerende åbent forløb i flere niveauer, så det er nemt for jer at bruge tiden sammen – men du kan også finde et roligt hjørne, hvis du trænger til at fordybe dig i en bog eller sidde lidt roligt med strikketøjet. Sommerhusets wellnessrum med dampbad og sauna indbyder til tilbagelænet afslapning, og hvis der skal være mere gang i den, kan du udfordre de andre i airhockey og bordfodbold i aktivitetsrummet. Med tre soveafsnit, der hver byder på et badeværelse og to soveværelser, kan I fint være 12 personer i huset. Afdelingerne kan sågar lukkes af med skydedøre, hvis du ønsker lidt privatliv i løbet af dagen eller trænger til at sove uforstyrret om natten.
Nyd livet udenfor
Sommerhusets store vinduer inviterer solen og havudsigten indenfor i huset, og ude på den store naturgrund bliver alle sanser for alvor vakt. En mild brise og duften af hav vil minde dig om, at du bor i første parket til Blåvand Strand – og så er det helt op til dig, om totaloplevelsen skal fuldendes af smagen af en god kop kaffe på terrassen eller fornemmelsen af at sænke sig ned i husets luksuriøse udespa. Der er for øvrigt også en udendørs bruser, så du nemt kan skylle sand og saltvand af kroppen, når du vender hjem fra et havfriskt morgenbad eller dagens sidste dukkert.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Fra sommerhuset skal du bare følge en sti hen over jeres egen klitgrund for at komme ned på stranden. Nemmere kan det ikke være, så ferien kan oplagt fyldes af løbeture, strandspil og solnedgangsseancer i vandkanten – og hvis der er vandhunde i familien, kan I sagtens smutte ned for at bade flere gange om dagen. Derudover er det rart, at huset ligger for enden af en lukket vej og samtidig har nem adgang til Blåvands bymidte såvel som Blåvandshuk Fyr, der knejser over Danmarks vestligste punkt. Den populære badeby byder for øvrigt på seværdigheder som Blåvand Zoo og Tirpitz, og så er de unikke naturomgivelser selvfølgelig også en attraktion i sig selv.
Husk, at du altid kan låne trækvogne, barnestole og barnesenge hos os i Feriepartner Blåvand. Du kan hente dem direkte på bureauet og returnere dem til os igen, når din ferie er vel overstået.