Hyggeligt sommerhus på grøn naturgrund i hjertet af Blåvand
Hus-ID: BV290Hvis du er til klassiske, danske træsommerhus med sjæl og charme, kan det meget vel være, at du falder for dette hyggelige eksemplar på Lyngsletten 14 – en helt centralt adresse i Blåvand meget tæt på byens butikker og spisesteder.
Velkommen indenfor
Et sommerhus som dette vil sikkert appellere til dig, der drømmer om at have en hyggelig og hjemlig base at slappe af i. Du skal ikke forvente overdådige luksusfaciliteter og topmoderne design, men til gengæld er rummene perfekte, hvis kvalitetstid og nærvær står højt på ønskelisten. I stuen er der loft til kip, trælister på væggene og brændeovn, og den komfortable sofaafdeling indbyder til at tage det med ro – så find endelig strikketøjet og brætspillene frem, eller tænd for en god film på fjernsynet! Hvis du kan lide at lave mad, kan du gå i gang med at tilberede det næste feriemåltid i det åbne køkken, der ligger midt i opholdsafdelingen. Ved køkkendisken står der et par barstole, så de, der ikke står for madlavningen, kan sidde her med et glas og holde kokken med selskab.
Nyd livet udenfor
På begge sider af sommerhuset er der terrasser, så uanset om solen for nylig er stået op eller snart er på vej ned, kan du få glæde af den. Rundt om breder en god græsplæne sig, hvor børn og barnlige sjæle kan lege og spille bold, og hele herligheden er godt afskærmet af fyrretræer og anden bevoksning. Mens du slapper af, og fuglene synger sommersange fra trætoppene, er det næsten svært at forstå, hvor centralt du egentlig bor i Blåvand – men den gode beliggenhed kan du selvfølgelig straks prise dig lykkelig over, hvis du undervejs i haveidyllen får lyst til en is eller pludselig løber tør for mælk til kaffen.
Kom tæt på de lokale oplevelser
På Lyngsletten ligger sommerhuset lige bag butiksmiljøet på Blåvandvej, og derfor tager det kun et øjeblik at gå hen til den nærmeste restaurant, hvis du vil invitere familien ud at spise. Hos Blåvand Lys kan I selv prøve at dryppe stearinlys, og hvis børnene drømmer om minigolf eller frisklavede bolsjer, kan de se frem til at blive forkælede. Blåvand Strand er for øvrigt et hit for folk i alle aldre, så uanset om du er til leg og sandslotte eller til lange gåture og opkvikkende dukkerter, er det skønt at bo bare en kort gåtur fra det mægtige Vesterhav.
Husk, at du altid kan låne trækvogne, barnestole og barnesenge hos os i Feriepartner Blåvand. Du kan hente dem direkte på bureauet og returnere dem til os igen, når din ferie er vel overstået.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Rengøring inklusiv
Forsikring inklusiv