Unikt, historisk feriehus med moderne wellnessområde under åben himmel
Hus-ID: BV149I Blåvand, bare 350 meter fra Vesterhavet, får I en unik mulighed for at tilbringe feriedagene i historiske rammer – nærmere bestemt i denne smukke ejendom, der med sine mange velistandsatte kvadratmeter kan huse 12 personer og 2 husdyr. Det stråtækte hus er stilfuldt indrettet og har en helt særlig atmosfære, og udenfor er det moderne wellnessmiljø med til at gøre ferien uforglemmelig.
Indretning
Regine, som den tolængede, fredede ejendom hedder, har ligget i Blåvands maleriske kystomgivelser i mere end 140 år. I løbet af de seneste årtier er bygningen blevet nænsomt restaureret, og indretningen balancerer smukt mellem historisk charme og moderne opdateringer. Derfor fungerer det i dag som en stemningsfuld feriebolig, hvor I blandt andet kan samles i spisestuen nær det hyggelige køkken, i opholdsstuen med brændeovn eller i den mindre hyggestue. Det mest imponerende rum er næsten pejsestuen, for det er et stort og højloftet opholdsrum med rustikke hanebjælker, barmiljø, pejs og et flot vinduesparti, der giver udsigt til marehalm og fyrretræer. Fire soveværelser, et badeværelse og et gæstetoilet hører til planløsningen, og i gæsteannekset, der ligger i forlængelse af garagen, finder I yderligere to soveværelser og et badeværelse.
Udendørs
På den 5753 m2 store naturgrund er der masser af frirum til at boltre sig på græsset, og et gyngestativ står klar til de yngste feriegæster. Grunden er ikke bare stor, men også dejligt privat takket være randbeplantningen, og i krogen mellem længerne er der anlagt en ugeneret fliseterrasse, hvor I kan nyde solen og grille ved aftenstid. Allerbedst er nu næsten det nye udendørs wellnessområde, der byder på et luksuriøst 8 personers spabad og en rummelig sauna. Har I fået nok varme, kan I skærpe sanserne med et skyl under udebruseren – og den kan selvfølgelig også anvendes til både morgenbrusebadet og efter hjemkomsten fra stranden. Wellness-området byder for øvrigt på et hyggeligt opholdsareal med havemøbler af høj kvalitet.
Beliggenhed
Reginevej 1 er en skøn adresse, hvis I gerne vil bo i charmerende rammer tæt på by og strand. Blåvands dejlige, børnevenlige sydstrand ligger bare 350 meter væk, så det er nemt at smutte ned for at få en hurtig dukkert – men når I først står på den vidtstrakte sandstrand foran Vesterhavet, er det fristende at blive hængende for at bade, lege og nyde solskinsvejret i timevis. Har den friske luft vækket appetitten, er der kort gåafstand fra sommerhuset til bymidten, hvor I kan købe ind til næste måltid eller slå jer ned på et af de gode spisesteder. Tirpitz-museet, Blåvand Zoo og Blåvandshuk Fyr hører blandt byens attraktioner, og de smukke naturomgivelser er bestemt værd at udforske.
GRATIS! Udlån af trækvogne, barnestole og barnesenge (kan hentes og afleveres på det nærmeste Feriepartner-bureau).