Stort kvalitetssommerhus med poolafdeling og fantastisk terrassemiljø
Hus-ID: BV276Mon det er swimmingpoolen, stuen eller solterrassen, der bliver dit foretrukne valg, når du slapper af i dette store og dejlige sommerhus i Blåvand? Huset er fuld af lækre detaljer, der gør feriedage ne ekstra skønne, og takket være planløsningen og de mange kvadratmeter har du mulighed for at nyde dagene sammen med hele familien eller en flok gode venner.
Velkommen indenfor
Det stilfuldt indrettede sommerhus, der senest er blevet renoveret i 2022, har med sine fem soveværelser og to badeværelser plads til ti personer. Når I ikke sover længe i værelsernes komfortable senge, er stuen et oplagt sted at mødes: Bare prøv at forestille dig, hvor skønt det bliver at slænge sig i sofaafdelingen nær brændeovnen eller at mødes til et lækkert måltid omkring spisebordet. I det åbne køkken har du alt, hvad du skal bruge for at kræse om maden, og igennem en glasdør er det muligt at kigge ind til poolafdelingen – så kan de voksne for eksempel holde øje med familiens store børn, hvis de tager forskud på vandlegene i swimmingpoolen.
Nyd livet udenfor
Husets spabad og sauna indbyder til wellness inden døre, men hvis du hellere vil sidde ude i det fri, føles det bestemt også velgørende at rykke driverlivet ud på den sydvendte terrasse. Her er der solsenge og et stort havebord samt delvis afskærmning, så det er nemt at finde læ, og til børnene er der gyngestativ og god plads til at boltre sig på græsplænen. Grunden prydes af køn randbeplantning, og ud mod vejen er der et stort og grusbelagt areal, så selv hvis I ankommer i flere biler, er det ikke noget problem at finde parkering til alle.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Sommerhuset ligger roligt placeret på en lille sidevej til Sønder-Vasevej centralt i Blåvand. Byens hovedgade ligger blot en kort gåtur væk, og her finder du et godt udvalg af helårsåbne spisesteder og butikker – inklusivt et gammeldags bolsjekogeri, der regnes for at være Danmarks ældste. Blåvands smukke kyststrækning har du også lige i nærheden, og her kan vi hos Feriepartner Blåvand blandt andet anbefale at gå til Hvidbjerg Strand, der lokker feriegæster med lavt vand, en lang badebro og gode surfforhold. Blåvand Zoo og Tirpitz-museet er populære seværdigheder, og hvis du vil udforske de unikke naturomgivelser, skal du tage ud på vadehavshalvøen Skallingen.
Husk, at du altid kan låne trækvogne, barnestole og barnesenge hos os i Feriepartner Blåvand. Du kan hente dem direkte på bureauet og returnere dem til os igen, når din ferie er vel overstået.