Stort og lækkert aktivitetshus tæt på Blåvand Strand
Hus-ID: BV210Man kommer næsten automatisk i feriestemning af at se dette flotte sommerhus, der lyser op med sin gule facade på Sønder Vasevej 43 i Blåvand. Den gode fornemmelse fortsætter bestemt også inden døre, for her er der blandt andet brændeovn, aktivitetsrum, spabad og sauna, som alt sammen er med til at give jer de bedste vilkår for en skøn ferie.
Indretning
Sommerhusets 145 m2 er enkelt og indbydende indrettet, så det er fristende at smide ferietasken fra sig og påbegynde driverlivet, så snart I kommer ind ad døren. Der er lagt op til mange hyggestunder i stuen, som er et dejligt opholdsrum med åbent køkken, spisebord og sofaafdeling nær både fladskærmen og brændeovnen. Det er også lækkert at tage en tur i saunaen og flade ud i spabadet, for begge dele kan uden tvivl få jer til at sætte tempoet ned og mærke, at nu er det endelig ferie. Ferietid er også ensbetydende med sjov og glade grin, og derfor er det skønt, at huset er udstyret med et aktivitetsrum, hvor I kan udfordre hinanden med dart og billard. Endelig er to badeværelser og fire soverum med til at fuldende den gennemtænkte planløsning.
Udendørs
Den 1.500 m2 store grund er en såkaldt koteletgrund, der ligger fredeligt tilbagetrukket fra vejen. Derfor kan I i ro og mag nyde udelivet, uanset om det foregår tilbagelænet på husets store terrasse eller på græsplænen, hvor der er god plads til at lege. Til børnene er der både sandkasse, trampolin og gyngestativ, og til bilen er der carport og et stort parkeringsareal.
Beliggenhed
Fra Sønder Vasevej tager det ikke mange minutter at gå ned til Vesterhavet, for der er kun 400 meter til Blåvands skønne, børnevenlige strand. Også bymidten er lige i nærheden, så uanset om I er i humør til sand og saltvand eller shoppeture og spisesteder, kan det lade sig gøre. Naturskønne udflugter er selvfølgelig også en oplagt mulighed, for Blåvand er omgivet af klithede og plantager – foruden den vidtstrakte kyststrækning, selvfølgelig. For eksempel kan det anbefales at tage lidt sydpå til den ubeboede halvø Skallingen, der er del af Nationalpark Vadehavet.
GRATIS! Udlån af trækvogne, barnestole og barnesenge (kan hentes og afleveres på det nærmeste Feriepartner-bureau).