Aktivitetshus i Blåvand
Hus-ID: BV101I absolut rolige og natursmukke omgivelser tæt på både Blåvand bycentrum samt stranden og havet.
Indretning
Sommerhuset er indrettet efter alle kunstens regler i de bedste materialer. I hovedhuset finder du et hyggeligt og rummeligt opholdsrum med direkte adgang til den ca. 200 m2 store terrasse, som omgiver huset. Her er der hyggekrog med TV og brændeovn samt spiseplads og åbent køkken. I hovedhuset er der 3 gode soverum, hvor to har hver en dobbeltseng, og det sidste har to enkeltsenge. Godt badeværelse med vaskemaskine og tørretumbler. Der er trægulve i hele huset bortset fra i indgangen og køkkenet og på badeværelserne, hvor der er et flot klinkegulv med gulvvarme. Den overdækkede del af terrassen fører til det store anneks på 42 m2, hvor særligt aktivitetsrummet med pool/billard skal fremhæves. Herud over er der badeværelse og sauna.
Der er loft til kip i huset og store, flotte panoramavinduer ud mod den flotte natur, som omgiver huset. Alt i alt er det svært at få øje på noget som helst, som ikke er gennemført til mindste detalje i dette drømmehus.
Beliggenhed
Sommerhuset ligger i et veletableret sommerhusområde, hvor de flotte sommerhuse er passet godt ind i landskabet, som består af hede, klit og fyrretræsbevoksning. På din medbragte eller lejede cykel, eller på gåben, kommer du på få minutter til indkøbsmulighederne i Blåvand by. Området lægger op til cykel-, vandre- og løbeture. Det spændende bunkermuseum "Tirpitz", ligger i umiddelbar nærhed af huset.
Udendørs
Sommerhuset er omgivet af en meget, meget stor terrasse, hvor den del som forbinder hovedhuset og annekset er overdækket. Der er alt i havemøbler, gode liggestole og naturligvis både grill og parasol. Indbygget i terrassen er der gyngestativ og sandkasse, så der også er tænkt på familiens yngste.
GRATIS! Udlån af trækvogne (kan hentes og afleveres på det nærmeste Feriepartner-bureau).
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Rengøring inklusiv
Forsikring inklusiv