Delevenligt sommerhus på stor naturgrund i Ho
Hus-ID: BV305Hele familien kan se frem til nogle skønne dage på Tværvænget 5 i Ho – ikke bare voksne og børn, men også hunde, hvis du skal have et firbenet familiemedlem med på ferie. Dette fine sommerhus, der ligger her på adressen, rummer blandt andet fire soveværelser, et badeværelse og et gæstetoilet, og derfor kan du roligt invitere bedsteforældrene eller gode venner med, så de kan se frem til at lege, slappe af og nyde livet i de fredelige omgivelser.
Velkommen indenfor
Spabadet og saunaen er noget af det, der gør ferielivet ekstra komfortabelt her i sommerhuset. En time eller to med wellness og afslapning kan være lige det, du har brug for, når du tager en pause fra den travle hverdag – og hvis du hellere vil flade ud i sofaafdelingen nær stuens brændeovn, er der også rig mulighed for det. Er det dig, der har madtjansen, kan du finde råvarerne frem fra køleskabet og gå i gang med at kokkerere i det åbne køkken. Spisebordet kan du dække smukt, og når alle sidder samlet, kan I udbringe en skål for ferien og glæde jer over, at I tilbringer dagene i så hyggelige og indbydende omgivelser.
Nyd livet udenfor
Cirka en tredjedel af den store naturgrund er indhegnet, og det er en rar detalje, for det betyder, at både børn og hunde har en tryg base at lege og hygge sig i. Græsplænen er god at boltre sig på, og der er sandkasse og gynger til rådighed, hvis I ikke bare vil sidde helt roligt og nyde solen i havestolene. Terrassemiljøet er stort og solrigt, og mod vest finder du et overdækket areal, hvor de lyse sommeraftener passende kan afsluttes med aftensmad tilberedt på havegrillen. Hvis du har fiskegrej med på ferie, har du måske ligefrem fået aftensmaden på krogen selv – og hvis du virkelig har haft heldet med dig, står der en ekstra fryser i skuret, hvor dagens fangst kan fryses ned.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Fra Tværvej har du kun 200 meter hen til en fiskesø, og det er den første af flere gode fiskemuligheder i lokalområdet. Der er også en sjov minigolfbane i nærheden, og du har derudover nem adgang til fodboldgolf, badeland, bowling og andre sjove aktiviteter i Ho. De fredelige og naturskønne omgivelser inviterer til lange udflugter til fods eller på cykel, og for eksempel er det oplagt at se nærmere på det smukke landskab ud mod Ho Bugt, der er den allernordligste del af Vadehavet. Vil du bade, bor du tæt på Blåvand, der byder på nogle af vestkystens dejligste strande.
Husk, at du altid kan låne trækvogne hos os i Feriepartner Blåvand. Du kan hente dem direkte på bureauet og returnere dem til os igen, når din ferie er vel overstået.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv