Hyggeligt sommerhus med spa, sauna og kort gåafstand til Hemmet Strand

Hus-ID: C11250
Egernvej 1, Hemmet
6 gæster
3 soveværelser
1 badeværelser
Husdyr ikke tilladt

Drømmer du om at komme ud i naturskønne om­gi­vel­ser og langt væk fra hverdagen på din næste ferie? Så skal du endelig se nærmere på dette hyggelige træhus, der ligger i det rolige som­mer­hu­s­område ved Hemmet Strand – bare 500 meter fra Ringkøbing Fjord.

Velkommen indenfor

Hvis du er typen, der slapper al­ler­bedst af, når du hygger dig med at lægge puslespil, strikke eller læse bøger nær brændeovnen, vil du sikkert føle dig hjemme, så snart du ankommer til som­mer­hu­set. Stuen emmer af ro og rare vi­bra­tio­ner, og det kom­fortable møblement passer godt ind. Køkkenet ligger i åben for­bin­del­se med stuen, så du har ikke mange skridt hen til spi­se­bor­det, når du vil dække op, mens din bedre halvdel står ved komfuret og kræser om maden. Skal der kobles helt af efter måltidet, er det måske tid til en saunatur og en tilbagelænet stund i spabadet – og så kan du næsten være sikker på at sove godt, når det er tid til at trække sig tilbage på et af husets tre soveværelser.

Nyd livet udenfor

Som­mer­hu­set ligger godt placeret på en velholdt grund med græsplæne, grøn rand­be­plant­ning og fli­se­belagt indkørsel. Haven er helt aflukket, hvilket forældre med små børn måske især vil værdsætte – og de kan for øvrigt også glæde sig over, at der er gyngestativ og sandkasse, så de yngste har noget at un­der­hol­de sig med. Fra stuen har du direkte adgang til et overdækket ter­ras­se­område, og der er også flere åbne terrasser rundt om som­mer­hu­set, hvis du får lyst til at drikke kaffe i en solstråle eller holde siesta i en liggestol med udsigt til de drivende skyer på himlen.

Kom tæt på de lokale op­le­vel­ser

Fra Egernvej har du og dine kære nem adgang til alt, hvad Hemmet Strand har at byde på. Der er få minutters gang til den nærmeste legeplads, hvor I også finder et grønt område med en grill­pavil­lon. Det lille skovområde, der ligger tæt på vandet, er hyggeligt at udforske, men det al­ler­bed­ste er nu selve stranden og den smukke kyststrækning, der inviterer til vandre-, løbe- og cykelture såvel som opkvik­ken­de dukkerter, surfing og sejlture i kajak. Hemmet Gammel Havn er et stem­nings­fuldt sted at besøge, og uanset om I cykler på stien langs med vandet eller følger lan­de­vej­en i bil, kan I glæde jer til at besøge hyggelige Bork Havn og nyde de naturskønne om­gi­vel­ser ved Skjern Enge.

Andre faciliteter

6 voksne
88 m² hus
951 m² grund
Bygget i 1997
Elvarme
Op­va­ske­ma­ski­ne
Va­ske­ma­ski­ne
Tør­re­tum­b­ler

Rum

Ba­de­væ­rel­se
Entré
Køkken-alrum
Soverum : 3
Stue

Afstande

Regler

Husdyr ikke tilladt
Opladning af elbil ikke tilladt
Rygning ikke tilladt

Inkluderet i prisen

  • For­sik­ring inklusiv

  • Rengøring inklusiv

Destination

Loading...

Feriepartner Bork Havn

Feriepartner Bork Havn

Vores kontor er sammensat af en flok glade sjæle. Selvom vi er forskellige, så er det vigtigt for os, at vi også kan have det sjovt på arbejdet. For vi tror på, at når vi har det godt, så smitter det af på den service, som vi yder. Det håber vi virkelig, at både husejere og gæster kan nikke genkendende til. Vi kender alle sammen området, hvad enten vi er vokset op her eller har holdt ferie her.

Feriepartner Bork Havn

Lignende sommerhuse