Flot renoveret træsommerhus for enden af lukket vej
Hus-ID: C11097I kan straks begynde at glæde jer til at holde ferie i dette dejlige feriehus, der ligger godt placeret for enden af en lukket vej i naturskønne Bork Havn.
Indretning
Sommerhuset har stået her på den fredelige adresse siden 1981, og gennem årene er det blevet godt vedligeholdt. Seneste renovering foregik i 2020, og alle rum præsenterer sig på indbydende vis med moderne møblement i neddæmpede farvetoner. Stuen og køkkenet er forenet som et stort opholdsrum, hvor I kan samles til hyggelig fællesmadlavning, gode samtaler omkring spisebordet og filmaftener i sofaen nær brændeovnen. Når dagen er ved at være til ende, kan I gå til ro i de tre soveværelser, der alle er udstyret med gode dobbeltsenge, og glæde jer til at vågne op til nye ferieoplevelser. Sommerhusets planløsning byder for øvrigt på et badeværelse med bruseniche og klinkegulv.
Udendørs
Syd og øst for sommerhuset breder en dejlig træterrasse sig. Den er delvist overdækket og udstyret med både liggestole, grill og havemøbler, så I både kan slappe af, kokkerere og spise ude i det fri. På den lukkede grund indbyder græsplænen til leg og havespil, og der er både gynge og sandkasse til de yngste feriegæster.
Beliggenhed
Gennem havens læhegn kan I se lige ud på de åbne marker, og det er ikke bare et kønt syn, men også en påmindelse om sommerhusets fredelige beliggenhed. Horsfold er et lukket feriehusområde og I bor for enden af en lukket stikvej, så det er et perfekt sted at sætte tempoet ned og nyde ferielivet. Vil I ind til det stemningsfulde havnemiljø i Bork Havn, kan I følge områdets små stier til fods. I har også kort gåafstand til Bork Legeland, hvor hele familien kan have det sjovt med de mange aktiviteter. Bork Vikingehavn og Fahl Kro er desuden et besøg værd, og så kan det selvfølgelig anbefales at tage ud for at udforske de smukke naturomgivelser ved Ringkøbing Fjord.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Rengøring inklusiv
Forsikring inklusiv