Hyggeligt sommerhus med flot terrasse i Bork Hytteby
Hus-ID: C11681Dette lyse og velindrettede sommerhus er den helt rette base, hvis du er på udkig efter et hyggeligt og roligt sted at holde ferie. Huset ligger på en lukket vej i Bork Hytteby, så du og dine kære har nem adgang til legepladser og til områdets lille jollehavn – men det er nu også fristende at blive hjemme på husets skønne træterrasse.
Velkommen indenfor
Sommerhuset er sådan et, der bare emmer af ro og afslapning, og det er et oplagt sted at holde en dejlig familieferie – og hvis du har hund, er den for øvrigt også velkommen. To soveværelser ligger side om side, og badeværelset er praktisk placeret ved entréen, mens køkkenet er integreret med stuen. Med andre ord fungerer planløsningen upåklageligt, og du får rig mulighed for at sove længe, tage velgørende brusebade, lave lækre middage og nyde tiden sammen med brætspil, krydsogtværser og filmaftener godt tilbagelænet i sofaen. Brændeovnen står klar, hvis du vil sprede ekstra varme og hyggestemning, og stuens terrassedør gør det nemt at smutte ud, så snart solen skinner.
Nyd livet udenfor
Det sortmalede træsommerhus ligger på en lille, men dejlig grøn grund, der skærmes af træer mod syd, så det udendørs opholdsareal er ganske ugeneret. I 2024 er der kommet en ny træterrasse, som er delvist overdækket og et skønt tilholdssted, hvis du og dine kære vil slikke sol, dele en sommerlig frokost og nyde det rolige feriedriverliv i havemøblerne. Trænger du til at koble helt af, er det fristende at blive siddende her i timevis med kaffe i koppen og dem, du holder af – og hvis der skal være lidt mere gang i den, kan du gå ned til Bork Hyttebys lille jollehavn eller tage med børnene hen på en af områdets legepladser.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Fra det rolige og lukkede sommerhusområde kommer du nemt rundt i Bork Havn, og hvis du vil ud i de smukke naturomgivelser, er det også ligetil. Byens populære surfstrand ligger bare halvanden kilometer væk, og lige på den anden side venter det hyggelige havnemiljø, hvor du kan få en kold forfriskning, mens du nyder den maritime stemning og udsigten over Ringkøbing Fjord. Bork Vikingehavn og Bork Legeland hører blandt de familievenlige udflugtsmål i lokalområdet, byens minigolfbane er et sikkert hit, og en tur til Vesterhavet vil helt sikkert også glæde både store og små.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv
Forbrug inklusiv