Dejligt sommerhus med spabad, sauna og stor solskinsterrasse
Hus-ID: C11182Velkommen til denne rummelige og velindrettede feriebolig, der ligger i et populært sommerhusområde i Bork Havn.
Indretning
Sommerhuset kan oplagt beskrives som en både funktionel og hyggelig ejendom på 91 m2, der har en smart planløsning til seks feriegæster. De tre soveværelser er praktisk fordelt i begge ender af sommerhuset, og derudover finder I et gæstetoilet med vaskemaskine samt et badeværelse. Husets badeværelse fortjener et par ekstra ord med på vejen, for udover bruser og gulvvarme er der også spabad og sauna, så I virkelig kan slappe af og nyde livet. Hyggestunderne kan også foregå i stuen, som er et stort og lyst rum med loft til kip, brændeovn og åben forbindelse til et velindrettet køkken.
Hvis du lider af pollenallergi er dette sommerhus det rigtige valg - der er nemlig aftagelige rammer med pollennet i alle vinduer i værelserne.
Udendørs
Fra stuen giver havedøren jer direkte adgang til en stor, delvist overdækket og afskærmet terrasse. Det er et skønt sted at stornyde solskinsvejret og den fredelige atmosfære, hvis I ikke hellere vil slænge jer på græsset på den store grund.
Beliggenhed
Holder i ferie ved Bork Havn og trænger til frisk luft, er der rig mulighed for at gå dejlige ture i lokalområdet. I Bork Havn forbindes de små veje af et godt stisystem, som I kan følge, hvis I for eksempel vil gå til Fahl Å, Ringkøbing Fjord eller bymidten. For børnefamilier er der knap en kilometer til Bork Legeland, og Bork Vikingehavn er også et besøg værd, hvis I vil opleve, hvordan vikingernes liv har udspillet sig her på egnen. Ved Ringkøbing Fjord er der både mulighed for at surfe, sejle kajak og bade, og hvis I vil fiske, kan det også sagtens komme på tale. En tur til Vesterhavet er selvfølgelig også oplagt, når I holder ferie blot ti kilometer fra den dejlige Nymindegab Strand.