Rummeligt sommerhus med spa, sauna og skønne udearealer
Hus-ID: C11569Fasanvænget 1 er et skønt sted at holde ferie, hvis du gerne vil bo i et moderne indrettet hus med lækre faciliteter og dejlige udearealer. Spabadet og saunaen er kun lidt af det, der forsøder tilværelsen inden døre, og ude kan du glæde dig til at læne dig tilbage på terrassen eller udfordre familien i havespil på græsplænen – når I altså ikke er ude for at udforske Bork Havn og omegn.
Velkommen indenfor
Med spabad og sauna på badeværelset, tre gode soveværelser og en brændeovn i stuen er det kun dejligt, hvis vejret lægger op til indendørs feriehygge. Huset inviterer til, at du sætter farten helt ned og slapper af med wellness og helt tilbagelænede stunder – måske bare afbrudt af en gåtur eller en anden udflugt i ny og næ. I stuen sørger det store vinduesparti for at lukke masser af dagslys ind, og terrassedøren gør det nemt at smutte ud i haven, hvis børnene eller hunden vil tumle og lege. Men det er nu også fristende bare at blive i stuen for at læse i sofaen, spille kortspil ved spisebordet eller lave mad i det åbne og veludstyrede køkken.
Nyd livet udenfor
Terrassemiljøet byder på både åbne og overdækkede arealer, så du kan sætte dig lige der, hvor du lyster. Vil du slet ikke sidde stille, men hellere løbe og lege med familien, er der masser af plads på græsplænen, som skærmes af en lille vold ud mod vejen. Til de yngste børn er der gyngestativ, og både store og små kan glæde sig til, at det bliver aften, så I kan tænde grillen og gøre klar til et rigtigt festmåltid under åben himmel. Bilen kan enten holde i carporten eller på grusarealet ud mod den lukkede vej.
Kom tæt på de lokale oplevelser
På Fasanvænget har I kort afstand hen til en legeplads, hvor børnene kan brænde krudt af og måske endda finde nye feriekammerater. Knap en kilometer væk ligger Bork Legeland, der er et hit for alle legesyge børnefamilier – og hvis I er mere til surfing, SUP og badeture, har I også nem adgang til Ringkøbing Fjord og Bork Havns dejlige strande. Byens havn er et hyggeligt samlingspunkt, hvor I kan nyde den maritime atmosfære og skue langt ud over vandet, mens I spiser is eller får noget koldt at drikke. Hvis I vil opleve de naturskønne omgivelser, kan I cykle langs med fjordkysten mod Skjern Enge eller tage ud til fuglereservatet Tipperne, og på under et kvarter kan I køre i bil til Nymindegab ved Vesterhavet.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv