Velindrettet ferielejlighed, solrig terrasse og kort afstand til fjorden
Hus-ID: C11576Her kan du holde en ferie i denne skønne ferielejlighed, som ligger centralt i vores skønne Fjordby. vi har to smukke strande og hyggelige omgivelser at nyde. Her har du bl.a. mulighed for at udforske en masse aktiviteter. Det betyder, at I har adgang til en masse fællesfaciliteter, der kan underholde hele familien.
Velkommen indenfor
Planløsningen er opdelt i en stueetage og en rummelig 1. sal, og begge niveauer fremstår lyse og pæne efter seneste renovering i 2024. På 1. sal er sengepladserne placeret i to nicher, mens stueplanets soveværelse er udstyret med to enkeltsenge. Lejlighedens flisebadeværelse er med bruser, og endelig ligger køkken og stue forenet, så I ikke behøver at gå glip af hyggesnakken, selvom der skal skrælles kartofler eller røres i gryderne. Som en dejlig rar detalje er der opvaskemaskine i køkkenet, så I kan hurtigt få ryddet af bordet efter måltidet og bruge tiden på afslapning i sofaen i stedet.
Nyd livet udenfor
Fra stuen har I direkte adgang til en sydvestvendt fliseterrasse, der er aflukket med hegn ud mod naboerne og de grønne fællesarealer. Her er der havemøbler og liggestole til rådighed, når I bare vil tage den med ro og nyde det gode vejr – og skal der være mere gang i den, har I masser af plads til at boltre jer på fællesarealerne, hvor I blandt andet kan spille petanque, beachvolley og tennis. Lejligheden ligger tæt på områdets fælles legepladser, hvor der bl.a. er en stor sandkasse, gynger og rutschebaner.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Fællesfaciliteterne byder på indendørs faciliteter inklusiv et mindre badeland med sauna og whirlpool samt et aktivitetsrum med indendørs legeplads, airhockey og spillemaskiner. Med andre ord har I masser at give jer til indenfor feriecentrets rammer, men der er nu også meget at se og opleve i Bork Havn og omegn. Det tager kun et øjeblik at gå ned til byens charmerende havn, der ligger i smørhullet mellem to strande: en børnevenlig badestrand og en større surfstrand, hvor I kan begive jer ud på fjorden på surfbrættet eller i kajakken. Hvis I er nybegyndere, er det rart, at vandet er lavt, og der er også mulighed for at komme på kurser i mange former for vandaktiviteter, inklusiv windsurfing, SUP og katamaran. En kort gå- eller køretur fra lejligheden bringer jer til Bork Legeland, der er perfekt for familien.