Charmerende ferielejlighed centralt beliggende i Bork Havn
Hus-ID: C11661Denne hyggelige ferielejlighed har en oplagt placering i Bork Havn: Både stranden, havnen og bymidtens butikker og spisesteder ligger inden for kort gåafstand, og samtidig er det nemt at komme ud i de naturskønne omgivelser til fods og på cykel.
Velkommen indenfor
Med sådan en beliggenhed får du rig mulighed for at udforske Bork Havn og det smukke landskab langs med Ringkøbing Fjord – og når du vender hjem efter alle oplevelserne, fungerer lejligheden som din rare og trygge base. Du og dine kære kan se frem til masser af hyggestunder i stuen, der er indrettet med sofa, lænestole og spisebord såvel som et integreret køkken i lyse farvetoner. Et badeværelse er her selvfølgelig også, og når det er sengetid, kan I fordele jer på tre gode soveværelser. Bemærk venligst, at to af dem ligger på førstesalen, og de er udstyret med skydedøre, hvis du gerne vil lukke helt af.
Nyd livet udenfor
I forlængelse af stuen breder en dejlig terrasse sig, og det er det helt rette sted at være, når solen står højt på himlen, og der er sommerstemning i luften. Terrassen er helt aflukket, så der er skærmet godt af, når du vil nyde en kop formiddagskaffe eller få en kølig forfriskning inden aftensmaden – som for øvrigt også kan indtages i det fri, hvis du og familien ønsker at få det maksimale ud af det gode vejr. Hvis du har små børn med på ferie, vil de med garanti blive glade for bebyggelsens hyggelige legepladser, og uanset alder er det herligt at have både fjord, havn og badestrand inden for meget bekvem rækkevidde.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Fra lejligheden skal du ikke gå mange skridt, før du står ved kajkanten på byens stemningsfulde havn og kigger ud over Ringkøbing Fjord. Udsigten er også betagende fra den børnevenlige badestrand, der ligger lige ved siden af – og hvis du er mere til surfing og kajakroning frem for soppeture og sandslotte, venter Bork Havns surfstrand også bare få hundrede meter væk. Vil du spille minigolf, handle hos købmanden eller gå på restaurant, kan det ligeledes nemt lade sig gøre, og hvis børnene skal forkæles med en dag helt efter deres smag, kan I tage en tur i Bork Legeland eller Bork Vikingehavn.