Flot fritidshus med skønt terrassemiljø
Hus-ID: C11636På den hyggelige vej Kosigvænget i Bork Havn finder I dette hyggelige og charmerende feriehus, der ligger ugeneret uden trafik, men som samtidig har kort afstand til både by, fjord og hav.
Indendørs
Dette feriehus, der blev renoveret i 2018, er uden tvivl et fantastisk udgangspunkt for både par eller familier, der ønsker en rolig og afslappende ferie. Huset har plads til i alt 5 gæster, der fordeler sig på de tre soveværelser med hhv. en enkeltseng og to dobbeltsenge. Alle soveværelser har et dejligt lysindfald og skabsplads. Lige indenfor finder I husets badeværelse med brus. Samlingspunktet i huset er uden tvivl det store køkken-alrum, der ender ud i en tv-afdeling. Her kan der både laves mad, spilles spil, slappes af i sofaen eller nydes en god film i de store lænestole. Husets brændeovn er med til skabe hygge og varme på de koldere dage, og fra stuen har I mulighed for at gå direkte ud på den store, flotte terrasse.
Udendørs
Huset har lige så meget at byde på udendørs – en del af terrassen er overdækket, og her er der spiseplads og grill. Yderligere er der et udekøkken til rådighed, hvor maden eller den friskfangede fisk kan tilberedes. Her er også plads til både afslapning og liggestole, hvis nogen skulle have brug for en lur i den friske luft. For enden af terrassen er der også en stor græsplæne, så alt i alt er her masser af plads for både store og små under den åbne himmel.
Beliggenhed
Omgivelserne lever fuldt ud op til den fredfyldte stemning på grunden. Kvarteret er roligt med små stikveje, og huset ligger på et lukket vænge uden gennemkørende trafik. Et godt stisystem giver let adgang til områdets mange legepladser, og I får også gåafstand ned til surfstranden ved Ringkøbing Fjord. I Bork Havn finder I også en god badestrand, hyggelige spisesteder og et stemningsfuldt havnemiljø. Besøg også Bork Vikingehavn eller Fahl Kro, eller tag et spil minigolf på Feriepartners bane. Vil I på udflugt kan, I tage den smukke rute langs fjorden til, eller I kan pakke badetøjet og tage turen til Vesterhavet ved Nymindegab. Med base i Bork Havn får I det hele lige ved hånden.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv