Lyst og velindrettet sommerhus i Skaven Strand
Hus-ID: C11333Drømmer du om at holde ferie i rare, børnevenlige og naturskønne omgivelser? Så skal du endelig se nærmere på dette lyse og rummelige sommerhus, der ligger på en lukket vej i Skaven Strand – bare få minutters gang fra Ringkøbing Fjord og den smukke kyststrækning.
Velkommen indenfor
Rammen om ferielivet er særdeles indbydende inden døre, for huset har lys og pæn indretning med moderne møblement i alle rum. Brændeovnen er med til at skrue op for sommerhuscharmen i opholdsafdelingen, hvor stue og køkken ligger i åben forbindelse – og hvis det ikke er vejr til at sidde nær de lunende flammer, kan du i stedet åbne stuens terrassedør og hilse sommeren velkommen, mens du laver iskaffe eller andre forfriskninger til at tage med udenfor. Et rummeligt badeværelse med bruser ligger på praktisk vis lige ved entréen, og endelig byder planløsningen på tre gode soveværelser med i alt seks sengepladser.
Nyd livet udenfor
Hvis du foretrækker at opholde dig ude i det fri, er husets store terrasse et skønt sted at nyde solen og det tilbagelænede driverliv. En del af terrassen er afskærmet, og der er også et overdækket areal, så det er muligt at finde læ for vinden såvel som ly for aftenduggen, hvis det skulle blive nødvendigt. Grundens græsplæne indbyder til både leg og boldspil, og hvis du og dine kære slet ikke kan få nok af udelivet, kan I blive ude for at tænde op i bålfadet, når mørket falder på – og så har familiens friluftstyper endda mulighed for at overnatte i shelteret.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Laksestien ender blindt tæt på sommerhuset, og i det hele taget ånder alt fred og idyl i området, så det er et dejligt sted at slappe af og tage dagene i helt roligt tempo. Det tager kun få minutter at gå til stranden, hvis du vil bade i Ringkøbing Fjord eller måske stævne ud på et SUP-board, og hvis du foretrækker at blive på land, kan en gåtur ved Skaven Havn sikkert friste. I Skaven Strand er der legepladser, volleybane, fiskesø og en campingplads med minigolf, og Skavenhus er et besøg værd, hvis du drømmer om at spise på restaurant med udsigt til vandet.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Rengøring inklusiv
Forsikring inklusiv