Hyggeligt sommerhus i rolige og grønne om­gi­vel­ser

Hus-ID: C11024
Mosevænget 8, Bork Havn
6 gæster
3 soveværelser
1 badeværelser
2 stk husdyr

I får klassisk som­mer­hus­char­me for alle pengene på Mosevænget 8 i Bork Havn, hvor dette hyggelige og char­me­ren­de sommerhus ligger midt i en grøn og ugeneret have.

In­dret­ning

Inden døre i det ny­renove­re­de og op­da­te­re­de sommerhus er atmosfæren lys og venlig, så I kan hurtigt føle jer hjemme. I alle rum – også på badeværelset og på de tre soveværelser – er der på char­me­ren­de vis loft til kip, og stuens brændeovn hører også med til de klassiske som­mer­hu­stræk, der bidrager til hyg­ge­stem­nin­gen. Udover brændeovnen er stuen indrettet med en god so­faaf­de­ling, spisebord og Smart TV, og takket være den åbne for­bin­del­se til køkke­naf­de­lin­gen er det nemt at være flere om mad­lav­nin­gen, når det er ved at være af­tens­mads­tid.

Udendørs

Fra stuen kan I træde direkte ud på en dejlig, delvist overdækket fli­se­ter­ras­se, der er ori­en­te­ret mod sydvest. Trænger I til skygge, kan I finde pa­ra­sol­len frem, inden I sætter jer godt til rette i havemøblerne eller tager en mid­dag­slur i lig­ge­sto­le­ne. Bagerst i haven, der afskærmes af frodig rand­be­plant­ning, finder I et godt legehjørne med trampolin og gyn­ge­sta­tiv, så der er også tænkt på un­der­hold­ning til de yngste feriegæster.

Be­lig­gen­hed

Som­mer­hu­set ligger for enden af en lille stikvej på et lukket vænge, så der er fred og ro på fe­ri­e­adres­sen. Får I lyst til en lille udflugt, er der ikke mere end ti minutters gang til Fahl Kro, der i dag er et museum med både ud­stil­lin­ger, café og tra­di­tio­nel­le kroaftner, og lige i nærheden ligger Bork Vikin­ge­havn, hvor hele familien kan opleve vikin­ge­ti­den blive le­ven­de­gjort. I Bork Havn er der desuden rig mulighed for at surfe og dyrke andre former for vandsport, og en svømmetur i Ringkøbing Fjord vil måske også friste fra den børne­ven­li­ge ba­de­strand. Byens havn er et hyggeligt sted med spi­se­ste­der, butikker og en afslappet atmosfære, så her kan en stor del af ferien nemt foregå. Vil I ud i naturen, kan et besøg ved fug­le­re­ser­va­tet Tipperne anbefales, hvis ikke I kører den korte tur til Ny­min­de­gab for at bade og gå tur ved Ve­ster­ha­vet.

Andre faciliteter

6 voksne
2 stk husdyr
65 m² hus
Bygget i 1977
Renoveret i 2022
Elvarme
Op­va­ske­ma­ski­ne

Rum

Ba­de­væ­rel­se
Køkken
Køkken-alrum
Soverum : 3
Stue

Afstande

2,0 km til indkøb
2,0 km til re­stau­rant
20,0 km til golfbane
10,0 km til svømmehal
2,0 km til fjorden

Regler

Opladning af elbil ikke tilladt
Rygning ikke tilladt

Inkluderet i prisen

  • For­sik­ring inklusiv

  • Rengøring inklusiv

Destination

Loading...

Feriepartner Bork Havn

Feriepartner Bork Havn

Vores kontor er sammensat af en flok glade sjæle. Selvom vi er forskellige, så er det vigtigt for os, at vi også kan have det sjovt på arbejdet. For vi tror på, at når vi har det godt, så smitter det af på den service, som vi yder. Det håber vi virkelig, at både husejere og gæster kan nikke genkendende til. Vi kender alle sammen området, hvad enten vi er vokset op her eller har holdt ferie her.

Feriepartner Bork Havn

Lignende sommerhuse