Stort og rummeligt sommerhus med plads til både børn og hunde
Hus-ID: C11253Ikke bare børn og voksne, men også familiens hunde kan se frem til at få den skønneste ferie i dette store og rummelige sommerhus i Hemmet. Huset er helårsanvendeligt og større end de fleste ferieboliger, og ude på den indhegnede grund er der masser af plads til leg, boldspil og afslapning.
Velkommen indenfor
Sommerhuset har tidligere været anvendt til helårsbeboelse, så du og dine kære kan holde ferie her både sommer og vinter – og I får hele 142 m2 at brede jer på inden døre. Køkken og stue ligger centralt i huset, og den åbne forbindelse gør det nemt at nyde det sociale samvær, også selvom nogen familiemedlemmer slapper af og andre hygger sig med madlavningen. Hvis du har musikalske talenter i familien, kan du glæde dig over stuens musikinstrumenter, mens sofaerne og det store fladskærms-tv fungerer som et perfekt setup til jer, der elsker at holde filmaftener eller se serier. I forlængelse af husets bryggers findes ligeledes et rum netop designet til de firbenede gæster. De tre soveværelser er godt fordelt, så alle kan se frem til en rolig nats søvn.
Nyd livet udenfor
Udearealerne er et paradis for de firbenede familiemedlemmer, for grunden er stor og helt indhegnet, så hundene kan få det skønt i trygge rammer. Også børn og voksne kan se frem til at lege og spille bold på græsplænen – hvis ikke I bare slænger jer på den solrige fliseterrasse, der ligger syd for sommerhuset. En del af terrassen er overdækket og godt skærmet af mod tre sider, så det føles nærmest som at sidde i en udestue, når I tilbringer de lyse sommeraftener her. Endelig er parkeringsforholdene værd at bemærke, for den grusbelagte indkørsel er meget stor og praktisk, og der er ovenikøbet garage.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Hvis du er på udkig efter en naturskøn og fredfyldt feriedestination, er Hemmet Strand det helt rette sted at søge hen. Sommerhuset ligger en kort gåtur fra selve stranden, hvor du kan bade, sejle kajak og dyrke andre former for vandsport, og hvis du hellere vil blive inde på land, kan du følge stien langs med kysten til fods eller på cykel. Der er flere gode legepladser i sommerhusområdet, og tæt på Hemmets gamle havn finder du en fiskesø, hvor du kan prøve lykken og kaste snøren ud. På fem minutter i bil kommer du til Hemmets velassorterede supermarked, og hvis du vil invitere familien ud at spise, kan du køre til Bork Havn, Skaven eller et af de andre hyggelige havnemiljøer ved Ringkøbing Fjord.