Velindrettet sommerhus med spa, sauna og skøn solterrasse
Hus-ID: C11009Spabad, sauna og brændeovn er nogle af de lækre detaljer, der gør det til en ren fornøjelse at holde ferie i dette sommerhus i Bork Havn. Ude kan I nyde livet på den store, sydvendte terrasse og udforske de flotte naturomgivelser langs med Ringkøbing Fjord.
Indretning
Sommerhusets velholdte rum sørger for, at I får en hyggelig ramme om ferielivet, og så er det selvfølgelig helt op til jer, hvordan det skal foregå: I det store opholdsrum kan I slænge jer i de komfortable siddemøbler, se TV eller tage en velfortjent middagslur i alkoven, og når maven knurrer, kan I fremtrylle lækkerier i det åbne og veludstyrede køkken. Er I til tilbagelænet wellness, kan I også forkæle jer selv med et spabad og en tur i saunaen på badeværelset, der for øvrigt er udstyret med gulvvarme, vaskemaskine og bruser. Sommerhusets seks sengepladser er ligeligt fordelt i de tre soverum, som også byder på godt med skabsplads, hvis I vil pakke feriegarderoben ud.
Udendørs
På græsplænen på den 900 m² store grund kan legebørn i alle aldre hygge sig med vikingespil, kroket eller andre havespil, som I selv medbringer. Trænger I mere til at slappe af, er den store, delvist overdækkede terrasse perfekt til formålet, og den er ovenikøbet sydvendt, så I kan nyde solen en stor del af dagen.
Beliggenhed
På vejen med det jyskklingende navn Tues Drøwt bor I fredeligt og stille for enden af en lille stikvej. Samtidig er der blot få hundrede meter til Bork Havns indkøbsmuligheder, spisesteder og Feriepartners populære minigolfbane, og byens fine havn ligger mindre end ti minutters gang væk. Den børnevenlige badestrand og den større surfstrand ligger desuden i kort gåafstand, så badeture og forskellige former for vandsport kan oplagt blive en tilbagevendende begivenhed i ferieprogrammet. Der er også mulighed for at leje cykler i Bork Havn, og det kan virkelig anbefales at opleve det naturskønne lokalområde på en tohjuler, uanset om I begiver jer i retningen af Skjern Å, mod fuglereservatet Tipperne eller helt til Vesterhavet ved Nymindegab.