Lyst og indbydende sommerhus med udsigt over Ringkøbing Fjord
Hus-ID: C11042Velkommen til dette dejlige sommerhus, der ikke bare ligger centralt i Bork Havn, men ligefrem i første parket til Ringkøbing Fjord og byens attraktive surfstrand.
Indretning
Efter en grundig renovering i 2010 fremstår sommerhuset lyst og indbydende. Kvadratmeterne er godt udnyttede, og der er tænkt over planløsningen, så stuen er placeret på førstesalen, hvor fjordudsigten er mest imponerende. Gennem det vestvendte vinduesparti kan I beundre det naturskønne vue og følge med i surfernes sejlads, mens I selv sidder og hygger jer i den komfortable sofaafdeling. Er I ved at være sultne, kan I gå nedenunder og begynde på aftensmaden i stueplanets køkken-alrum, der blandt andet er indrettet med et effektivt pillefyr. På etagen finder I desuden et badeværelse og tre soveværelser, hvoraf to er indrettet med dobbeltseng og det tredje med en dobbelt sovesofa på 120 cm. I alt er der plads til seks feriegæster i huset – og her skal det nævnes, at der også er mulighed for at rede op i førstesalens alkove, så der er flere fordelingsmuligheder, når det er sengetid.
Udendørs
Skinner solen, kan I flytte driverlivet ud i havestuen eller helt ud i det fri, hvor der er flere hyggelige opholdspladser at vælge imellem. På østsiden af huset er der en mindre træterrasse, en carport og velplejet stenbelægning, og vest for huset ligger der en stor fliseterrasse, hvorfra I kan kigge ud over jeres egen græsplæne og videre ud mod vandet. Vil I virkelig nyde fjordudsigten, kan I flytte op på førstesalens altan.
Beliggenhed
Vil I ikke nøjes med at beundre naturomgivelserne fra sommerhuset, er der blot 50 meter til stranden, hvor I kan surfe, sejle kajak eller bare nyde de flotte solnedgange over vandet. Vil I bade, ligger der en lille badestrand nord for Bork Havn, og her er vandet lavt og roligt, så de yngste børn kan sagtens være med til at soppe og svømme. I Bork Havn er der både supermarked og spisesteder, og Bork Vikingehavn, Fahl Kro og Bork Legeland hører til nogle af de familievenlige attraktioner i byen. For børnefamilier er det oplagt at tage en tur til Legoland eller Jyllands Park Zoo, der begge ligger cirka en times kørsel væk – og er I til overdådige madoplevelser, er der mindre end 20 km til michelinrestauranten Henne Kirkeby Kro