Lyst og ind­by­den­de sommerhus med udsigt over Ring­kø­bing Fjord

Hus-ID: C11042
Vester Fælled 20, Bork Havn
6 gæster
3 soveværelser
1 badeværelser
1 stk husdyr

Velkommen til dette dejlige sommerhus, der ikke bare ligger centralt i Bork Havn, men ligefrem i første parket til Ringkøbing Fjord og byens at­trak­ti­ve sur­f­strand.

In­dret­ning

Efter en grundig renove­ring i 2010 fremstår som­mer­hu­set lyst og ind­by­den­de. Kva­drat­me­ter­ne er godt udnyttede, og der er tænkt over planløsningen, så stuen er placeret på førstesalen, hvor fjor­dud­sig­ten er mest im­po­ne­ren­de. Gennem det ve­st­vend­te vin­du­es­par­ti kan I beundre det naturskønne vue og følge med i surfernes sejlads, mens I selv sidder og hygger jer i den kom­fortab­le so­faaf­de­ling. Er I ved at være sultne, kan I gå ne­de­nun­der og begynde på af­tens­ma­den i stu­e­pla­nets køkken-alrum, der blandt andet er indrettet med et effektivt pillefyr. På etagen finder I desuden et badeværelse og tre soveværelser, hvoraf to er indrettet med dob­belt­seng og det tredje med en dobbelt sovesofa på 120 cm. I alt er der plads til seks feriegæster i huset – og her skal det nævnes, at der også er mulighed for at rede op i førstesa­lens alkove, så der er flere for­de­lings­mu­lig­he­der, når det er sengetid.

Udendørs

Skinner solen, kan I flytte dri­ver­li­vet ud i havestuen eller helt ud i det fri, hvor der er flere hyggelige op­holds­plad­ser at vælge imellem. På østsiden af huset er der en mindre træterrasse, en carport og velplejet stenbelægning, og vest for huset ligger der en stor fli­se­ter­ras­se, hvorfra I kan kigge ud over jeres egen græsplæne og videre ud mod vandet. Vil I virkelig nyde fjor­dud­sig­ten, kan I flytte op på førstesa­lens altan.

Be­lig­gen­hed

Vil I ikke nøjes med at beundre na­tu­rom­gi­vel­ser­ne fra som­mer­hu­set, er der blot 50 meter til stranden, hvor I kan surfe, sejle kajak eller bare nyde de flotte sol­ned­gan­ge over vandet. Vil I bade, ligger der en lille ba­de­strand nord for Bork Havn, og her er vandet lavt og roligt, så de yngste børn kan sagtens være med til at soppe og svømme. I Bork Havn er der både su­per­mar­ked og spi­se­ste­der, og Bork Vikin­ge­havn, Fahl Kro og Bork Legeland hører til nogle af de fa­mi­lie­ven­li­ge at­trak­tio­ner i byen. For børne­fa­mi­li­er er det oplagt at tage en tur til Legoland eller Jyllands Park Zoo, der begge ligger cirka en times kørsel væk – og er I til overdådige madop­le­vel­ser, er der mindre end 20 km til mi­che­lin­re­stau­ran­ten Henne Kirkeby Kro

Andre faciliteter

6 voksne
1 stk husdyr
63 m² hus
416 m² grund
Bygget i 1977
Renoveret i 2010
2 stk etager i lejemålet
Fjor­dud­sigt

Rum

Alkove
Ba­de­væ­rel­se
Havestue
Køkken-alrum
Soverum : 3
Stue

Afstande

50 m til stranden
250 m til indkøb
200 m til re­stau­rant
20,0 km til golfbane
10,0 km til svømmehal
50 m til fjorden

Regler

Rygning ikke tilladt

Inkluderet i prisen

For­sik­ring inklusiv

Rengøring inklusiv

Destination

Loading...

Feriepartner Bork Havn

Feriepartner Bork Havn

Vores kontor er sammensat af en flok glade sjæle. Selvom vi er forskellige, så er det vigtigt for os, at vi også kan have det sjovt på arbejdet. For vi tror på, at når vi har det godt, så smitter det af på den service, som vi yder. Det håber vi virkelig, at både husejere og gæster kan nikke genkendende til. Vi kender alle sammen området, hvad enten vi er vokset op her eller har holdt ferie her.

Feriepartner Bork Havn