2-etagers sommerhus i første række til Ringkøbing Fjord og surfstranden
Hus-ID: C11055Uanset om I er surfere, kajakroere eller bare holder af en flot fjordudsigt, vil I sætte pris på at holde ferie her på Vester Fælled 75 i Bork Havn. Dette velrenoverede sommerhus ligger nemlig i første parket til surfstranden, og fra førstesalen og altanen kan I nyde den flotte udsigt over Ringkøbing Fjord.
Indendørs
Sommerhuset fremstår pænt, funktionelt og velholdt efter det blev totalrenoveret i 1997. Inden døre danner de lyse rum og væggenes lyse trælister rammer om din ferie sammen med brændeovnen i stueplan og de to alkover på førstesalen som nogle af husets hyggedetaljer. Morsø-brændeovnen er placeret i spisekøkkenet, der ligger i samme etage som et badeværelse og to soveværelser med dobbeltseng. Hele førstesalen er indrettet som én stor stue, som er perfekt til sofaafslapning – lige meget om I tænder for TV’et eller nøjes med at kigge ud ad vinduet for at nyde udsigten over fjorden. Og når det er ved at være sengetid, har I endda mulighed for at rede op til to ekstra personer i stuens alkover.
Udendørs
Fra førstesalens altan kan I nyde den dejlige udsigt over vandet og stranden, hvor surferne gør klar til at komme ud på bølgerne. Har I selv været en tur på vandet med surfbræt, SUP eller kajak, kan I skylle jer i det ekstra baderum i annekset, inden I tager en velfortjent pause på den store terrasse, der er delvist overdækket og afskærmet af en læmur ud mod græsplænen.
Beliggenhed
Vil I ned til vandet, behøver I blot smutte gennem haven og over vejen, før I står på stranden, der regnes for en af bedste og mest begyndervenlige surfstrande i Danmark. Er I mere i humør til en kølig drink i hyggelige omgivelser, kan I gå den korte tur hen til byens havn, som tiltrækker mange folk på grund af den indbydende atmosfære. Nord for havnen ligger en lille badestrand med lavt og roligt vand, og så er der blandt andet en købmand og et lysstøberi i byen – foruden minigolfbane og cykeludlejning, som Feriepartner tilbyder.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Rengøring inklusiv
Forsikring inklusiv