Velholdt poolhus med privat beliggenhed
Hus-ID: BV110Indretning
I sommerhuset finder I et dejligt, stort og lyst køkken, som ligger i åben forbindelse med stuen. Køkkenet har en muret kogeø, der vender ud mod spisepladsen, så der er rig mulighed for at deltage i hyggen, mens der laves mad. I stuen har I den smukkeste udsigt, som I kan sidde at nyde, mens ilden buldrer i brændeovnen. Der er en rigtig god indretning i huset, på hver side at køkken og stue, er der to værelser med tilhørende badeværelser. Det gør, at sommerhuset er ideelt for to familier. I den ene ende af huset er der en 14m2 stor pool og en dejlig 4 personers standvandsspa.Huset er bygget i 1991, men har fået en gennemgribende renovering i 2008 og er nu opvarmet med to energibesparende varmepumper.
Huset har ikke dansk TV via kabel, men det er muligt at streame via browseren I fjernsynet, eller via egen telefon og benytte Chromecast som er installeret i huset
Poolstørrelse
L4,7 x B 2,9 x D 1,3 m.
Udendørs
Huset har 3 dejlige terrasser mod både øst, syd og vest, så her er der rig mulighed for at følge med solen hele dagen, og måske slutte af med grill på vestterrassen om aftenen. Der er udgang til terrasserne fra både køkken og stue. Der er masser af plads til leg på grunden, og da det er et roligt område uden gennemgående trafik, kan I roligt sende børnene ud på opdagelse.
Beliggenhed
Sommerhuset har en fantastisk beliggenhed, I er lige ved siden af skønne og uforstyrrede gåture i naturen. Få minutters gang fra huset ligger Tirpitz museet og Blåvand Zoo. Fra sommerhuset er der lige langt til både strand og by. Der er halvanden kilometer til nærmeste strand, som I kan have næsten for jer selv, da det er en af de rolige men helt unikke strande i Blåvand. Lidt længere væk ligger Hvidbjerg Strand, hvor der er masser af liv og mulighed for at gå en tur på den eneste badebro ved Vesterhavet.Igen halvanden kilometer væk har I Blåvand midtby. Her summer det af liv næsten hele året rundt.
Byen byder på rigtig mange butikker og restauranter, hvoraf kun ganske få lukker om vinteren, så her er rig mulighed for shopping både sommer og vinter.
GRATIS! Udlån af trækvogne, barnestole og barnesenge (kan hentes og afleveres på det nærmeste Feriepartner-bureau).