Stort sommerhus med spa, sauna og solrigt terrassemiljø
Hus-ID: BV189Dette store og velholdte sommerhus er indrettet med spa og sauna på det ene badeværelse, brændeovn i stuen og en dejlig solterrasse ude i det fri. Som endnu et plus ligger det nær Blåvand Zoo og blot en kort gåtur fra stranden, så alt i alt er det et herligt sted at holde ferie.
Indretning
Atmosfæren er lys og indbydende inden døre i huset, som er et pænt og velholdt byggeri på hele 114 m2. Stuens store vinduer inviterer masser af dagslys indenfor, og så er der loft til kip, hvilket også bidrager positivt til den luftige rumfornemmelse. Brændeovnen kan I tænde op i, når I rigtigt skal hygge jer med en god film i sofaafdelingen eller samles omkring spisebordet – og selv når I laver mad, kan I få glæde af varmen, for køkkenet ligger som en integreret del af opholdsrummet. Efter en lang gåtur på en blæsende forårsdag er det skønt at slappe af i det lækre spabad og saunaen, der er installeret på det største af husets to badeværelser. Og når dagen er ved at være til ende, kan I sige godnat og gå til ro på de fire soveværelser, der i alt har otte sengepladser.
Udendørs
På den 1650 m2 store grund er der masser af plads til at løbe og lege på græsplænen. Til de yngste feriegæster er der både sandkasse og gynger til rådighed, og hele familien kan stornyde solskinnet og den fredelige atmosfære på det velanlagte terrassemiljø, der smyger sig om husets sydlige og vestlige sider.
Beliggenhed
Vidtstrakte hedearealer, klitplantager og smukke sandstrande – det flotte landskab omkring Blåvand har det hele, og alt er lige i nærheden, for sommerhuset ligger lige ved bygrænsen. Knap 200 meter væk ligger Blåvand Zoo, som både har mere eksotiske zoodyr og almindelige husdyr. Ude i den frie natur er der også rig mulighed for at opleve dyrelivet – for eksempel ved halvøen Skallingen, der er del af Nationalpark Vadehavet og et vigtigt naturområde for mange fuglearter. Efter udflugterne til skov og strand kan I tage ind til Blåvands bymidte, som har et godt udvalg af helårsåbne butikker og spisesteder. De daglige indkøb kan også hurtigt klares her, så I kan fylde sommerhuskøleskabet op med alverdens lækkerier.
GRATIS! Udlån af barnestole og barnesenge (kan hentes og afleveres på det nærmeste Feriepartner-bureau).
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv