Stort og velindrettet sommerhus med vildmarksbad og kæmpe naturgrund
Hus-ID: BV207I får en skøn base, når I holder ferie i dette lyse og indbydende sommerhus, der er indrettet med fire gode soveværelser, en stemningsfuld stue og l ækkert vildmarksbad på terrassen. Fra Gl. Hovej har I nem adgang til den dejlige Hvidbjerg Strand, og Blåvands bymidte og områdets spændende seværdigheder kommer I også hurtigt frem til.
Indendørs
Sommerhuset er ikke bare blevet renoveret, men også tilbygget i 2023, så der nu er 102 flotte kvadratmeter at brede ferielivet ud på. Blandt andet kan I se frem til at kokkerere i et lækkert køkken med stilfuldt interiør og gode hvidevarer – og det er for øvrigt godt integreret med stuen, så I kan hyggesnakke med resten af selskabet, selvom der skal røres i gryderne. En af de klassiske detaljer, der er bevaret i stuen, er indbygningspejsen, så I kan nyde varmen og skæret fra flammerne, når I slapper af i sofaen. Fladskærms-tv’et står klar til at levere underholdningen, hvis ikke I bare laderne tankerne flyve, mens I kigger ud på naturgrunden gennem stuens store vinduer. De fire soveværelser, der alle er udstyret med dobbeltseng, er fordelt i begge ender af huset, og planløsningen fuldendes af et brusebadeværelse og et gæstetoilet.
Udendørs
Den 3110 m2 store naturgrund ligger op ad et grøntklædt område, så det kan meget vel være, at I ser råvildt trippe forbi nær huset. Ikke kun skovens dyr, men også husets feriegæster kan se frem til at nyde de fredfyldte og ugenerede omgivelser – hvad enten I soler jer på de åbne terrasser, hygger jer om aftenen under halvtaget eller nyder livet i vildmarksbadet. Til børnene er der både legefaciliteter og fodboldmål, og en sti mellem træerne fører op til en dejlig udsigtspost, hvorfra I kan skue ud mod havet.
Beliggenhed
På Gl. Hovej bor I i fredelige og naturskønne omgivelser tæt på den åbne klithede, tætte plantager og nogle af de dejligste strande langs den jyske vestkyst. I har halvanden kilometer til Hvidbjerg Strand, som er et godt valg for både børnefamilier og windsurfere, og I har også nem adgang til halvøen Skallingen, der hører med til Nationalpark Vadehavet. Fra sommerhuset har I kort gåafstand til Tirpitz-museet og til Blåvand Zoo, og der er blot et par kilometer ind til Blåvands bymidte, der har et godt udvalg af helårsåbne butikker og spisesteder.
GRATIS! Udlån af trækvogne, barnestole og barnesenge (kan hentes og afleveres på det nærmeste Feriepartner-bureau).
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv